Dansk Radiologisk Selskab
Danish Society of Radiology - founded 1921

 

 

 

 

 

 

Præsentation af specialet opdateret 28. aug. 2007 /eab

Start i specialet

Hvordan bliver man speciallæge i diagnostisk radiologi

Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.

Generelt er uddannelsen bygget op ligesom turnusuddannelsen med uddannelsesprogrammer, logbøger, evalueringer, introduktionssamtaler, justeringssamtaler og slutevalueringssamtaler. Der er 7 roller, der skal bedømmes. Det er udover den medicinske ekspert også funktioner eller evner indenfor samarbejde, kommunikation, ledelse/administration, sundhedsfremmer, akademiker og som professionel.

Det er kun stillinger med stillingsnumre, der tæller med i uddannelsen, når der ses bort fra supplerende ansættelser, der kan bruges til yderligere kvalificering ved ansøgning til hoveduddannelsen. Alle stillinger med stillingsnumre skal besættes efter opslag.

Uddannelsen i Diagnostisk Radiologi er bygget op af to moduler. Først skal den uddannelsessøgende have gennemført en introduktionsstilling. Den varer 12 måneder og slås op og besættes af de enkelte afdelinger. For at kunne søge en 4-årig hoveduddannelsesblok skal introduktionsstillingen være godkendt med et såkaldt CS-bilag der underskrives ved slutevalueringssamtalen.

Hoveduddannelsesblokkene bliver som regel slået op 2 gange om året. Man kan kun søge hoveduddannelsesstilling i en bestemt periode, og stillingerne skal søges på et bestemt skema. Stillingerne bliver slået op på www.laegejob.dk, hvorfra også ansøgningsskemaerne kan down-loades. Man kan søge alle de opslåede stillinger i prioriteret rækkefølge, men man skal kun prioritere stillinger, man gerne vil have. Hvis man trækker sin ansøgning tilbage kan det betyde, at en attraktiv stilling, som en anden gerne ville have haft, kommer til at stå ubesat.

Stillingerne bliver besat efter en individuel bedømmelse i et landsdækkende vurderingsudvalg, hvor de enkelte ansøgeres kompetencer bliver vurderet efter et pointsystem. Kriterierne for tildeling af point fremgår af "supplerende kriterier ved vurdering af yngre læger til ansættelse i undervisningsstilling". Vurderingsudvalgets pointansættelse og evt. kommentarer viderebringes til de regionale ansættelsesudvalg. Ved vurdering i disse udvalg gælder generelt at ansøgeren med flest point har førstevalg til de søgte stillinger med mindre der er andre faktorer, der taler imod dette. Uddannelsesprogrammerne for både introduktionsstillinger og hoveduddannelsesstillinger udfærdiges efter sammen princip indenfor de tre regioner og vil blive offentliggjort, når de er godkendt af de regionale råd. Stillinger kan ikke slås op uden et tilhørende uddannelsesprogram. Som radiolog er minimumskompetencerne angivet i målbeskrivelserne, som også oplyser, hvordan kompetencerne kræves evalueret. Målbeskrivelsen for diagnostisk radiologi er skrevet af Dansk Radiologisk Selskab, og kan down-loades på www.drs.dk. Det vil sige, at alle speciallæger i Danmark skal kunne de ting, som kræves uanset hvilken region, man er uddannet i. Varigheden og den tidsmæssige placering af opholdene på universitetsafdelingerne og udenfor universitetsafdelingerne vil derimod ikke blive ensartet i de tre regioner. Hvordan uddannelsen er planlagt i en region, skal fremgå af uddannelsesprogrammerne. Den måde man skal tilegne sig viden på, vil være bestemt af holdningen på den enkelte afdeling og vil derfor heller ikke nødvendigvis være ensartet hverken mellem regionerne eller de enkelte afdelinger indenfor regionerne. For at finde den region og de afdelinger, man selv finder mest attraktive, vil det derfor være en stor fordel at læse tilgængelige præsentationer og eventuelt kontakte afdelingerne for yderligere information. Man bruger 5 år på at blive speciallæge, og det vil være bedst at få ansættelse steder, hvor man føler sig godt tilpas

Uddannelsen skal findes sted i klassificerede stillinger i henhold til:

Sundhedsstyrelsens Enkeltstillingsklassifikation 1997

Enkeltstillingsklassifikation i Diagnostisk radiologi pr. 1 januar 1998

Region Øst Intro Undervis Sideudd 1.res.læge
RH. BILLED OG M.C.AFD.X, 1 5   2
BISPEBJERG HOSP. RØNTGENAFD. 2 5   3
BISPEBJERG HOSP. ORTOPÆDKIR. AFD.M     1  
FREDERIKSBERG H. RØNTGENAFD. 1     1
HVIDOVRE HOSP. RØNTGENAFD. 1 3   2
GENTOFTE, KAS RØNTGENAFD. 3 3   1
GENTOFTE, KAS KIR.AFD.D     1  
GENTOFTE, KAS ORTOPÆDKIR.AFD.T     1  
GLOSTRUP, KAS RØNTGENAFD. 2 4   2
HERLEV, KAS RØNTGENAFD.X 2 3   2
HILLERØD SGH. BILLEDDIAGN.AFD. 1     2
ROSKILDE, KAS. RØNTGEN AFD. 2     2
KØGE, RASK RØNTGENAFD. 1     1
KØGE, RASK ORTOPÆDKIR.AFD.     1  
HOLBÆK,C.SGH. RØNTGENAFD. 1     1
SLAGELSE C.SGH. RØNTGENAFD. 1     1
SLAGELSE C.SGH. ORTOPÆDKIR.AFD.     1  
NÆSTVED, C SGH. RADIOLOGISK AFD. 2     1
NÆSTVED, C SGH. PARENKYMKIR. AFD.     1  
NYK. F. C.SGH. RADIOLOGISK AFD.       1
I ALT Region øst 20 23 6 22

 

Region syd Intro Undervis Sideudd 1.res.læge
ODENSE UNI.HOSP. RØNTGENDIAG. AFD. 2 8   3
MIDDELFART SGH. PARENKYMKIR. AFD.     1  
SØNDERBORG S. RØNTGENAFD. 2     2
HADERSLEV SGH. RØNTGENDIAG. AFD. 1      
ESBJERG C.SGH. RADIOLOGISK AFD. 2     2
ESBJERG C.SGH. PARENKYMKIR. AFD.     1  
VEJLE SGH. RØNTGENAFD. 1     1
I ALT Region syd 8 8 2 8

 

Region nord Intro Undervis Sideudd 1.res.læge
HOLSTEBRO C.SGH. RØNTGENAFD. 2     2
HERNING C.SGH. RØNTGEN AFD. 1     1
HERNING C.SGH. PARENKYMKIR.AFD.A     ½  
ÅRHUS KOM.HOSP. NEURORADIOL. AFD.P   2   2
ÅRHUS KOM.HOSP. RØNTGENDIAGN.AFD. R   3  
ÅRHUS AMTSSGH. RADIOLOGISK AFD. 2 2   1
RANDERS C.SGH. RØNTGENDIAG. AFD.D 2     1
SKEJBY SGH. RØNTGENDIAGN.AFD.   2   2
SKEJBY SGH. THORAX/KAR KIR. .AFD.     1  
VIBORG SGH. RØNTGENAFD. 2     1
AALBORG SGH. RØNTGENDIAG. AFD. 4 8   4
HJØRR-BRØND.SGH. RØNTGEND.AFD. 2     1
I ALT Region nord 15 17 1,5 17,5
I ALT DIAGNOSTISK RADIOLOGI 43 48 9,5 47,5

 

Supplerende kriterier ved vurderingen af yngre læger til ansættelse i undervisningsstilling

Sundhedsstyrelsen 7. kontor d. 2. august 1999. Ugeskrift for læger 161/37 d. 13. september 1999 s. 5269-72.

1. kriterie:

Klinisk uddannelse efter turnusuddannelsen udover bekendtgørelsens krav for det pågældende speciale. Ansættelserne skal være ved afdelinger uden for det pågældende speciale. For hvert speciale kan opstilles en specifik liste over hvilke specialer, der kan kvalificere til point.

1 point for ansættelse af min. 6 måneders længde. Max. 2 point.

Specialeselskabet opstiller liste over hvilke ansættelser/specialer, der kan kvalificere.

Intet krav om at ansættelser under 1. kriterie skal være i klassificerede stillinger.

2 x 3 måneders ansættelse i sammenhæng i samme afdeling tæller som 6 måneder.

2 x 6 måneders ansættelse i samme afdeling kan tælle 2 point.

Specialer, der indgår i den obligatoriske uddannelse (f.eks. under Supplerende uddannelse) kan også tælle under 1. kriterie (men ikke den konkrete ansættelse, der indgår i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens krav).

2. kriterie:

Klinisk uddannelse efter turnusuddannelsen udover bekendtgørelsens krav for det pågældende speciale. Ansættelserne skal være ved afdelinger i det pågældende speciale.

1 point for ansættelse af min. 6 måneders længde. Max. 2 point.

Intet krav om at ansættelserne under 2.kriterie skal være i klassificerede stillinger.

Ansættelse i grund- eller grenspeciale er tællende.

Kun et af de to point kan opnås ved ansættelse i den afdeling, hvor introduktionsuddannelsen har fundet sted. I specialer med betydelig geografisk afstand mellem afdelingerne, kan vurderingsudvalget dispensere fra dette punkt, så 2 point kan opnås ved samlet 12 måneders ansættelse ved den afdeling, hvor introduktionsstillingen gennemføres.

2 x 3 måneders ansættelse i sammenhæng i samme afdeling tæller som 6 måneder.

2 x 6 måneders ansættelse i samme afdeling kan tælle 2 point. (ansættelse på introduktionsafdeling dog undtaget, jf. punkt 3).

3. kriterie:

Teoretisk uddannelse. Relevante kurser vedrørende pågældende speciale, arrangeret af f. ex. Videnskabeligt selskab, højere læreanstalt, DADL eller lignende.

Kurserne kan ikke samtidig give point som delelement i afsluttet uddannelse som f.eks. ph.d.

1 point for 40 timers kursus. Max. 1 point.

Specialeselskabet kan opstille en liste over de kurser, der er tællende.

Såfremt specialeselskabet ikke udgiver en liste over kurser, der kvalificerer under 2. kriterie, foretager vurderingsudvalget en konkret vurdering.

Kravet om 40 timers kursusvarighed er opfyldt ved sammensætning af flere kortere varende kurser.

Kurset skal være specialerelevant.

Beskrivelse af kursus og dokumentation for deltagelse skal foreligge.

4. kriterie:

Organisatorisk - administrativt arbejde.

1 point.

Arbejde på niveau med formandskab for reservelægeråd, medlemskab af bestyrelsen for lægepolitiske organer, tillidshverv indenfor videnskabelige selskaber, tillidsmandsarbejde, ansættelser i sygehusadministration, amtslige forvaltninger eller centraladministration og lignende, er kvalificerende.

Ansættelser, der kvalificerer under 1. eller 2. kriterie er ikke tællende.

Arbejde på niveau med skemaplanlægning, vagtplanlægning, menigt medlemskab af reservelægeråd, samarbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg eller lignende, er ikke tællende.

Kun postgraduat aktivitet er tællende.

Vurderingsudvalget afgør i det konkrete tilfælde, udfra ovenstående eksempler, hvorvidt aktiviteten er tællende under kriterie 4.

5. kriterie:

Videnskabelig aktivitet.

Kasuistik, poster eller foredrag i videnskabeligt selskab, som 1.forfatter / foredragsholder: 1 point.

Originalartikel i peer-reviewed videnskabeligt tidsskrift, 1. forfatter: 2 point, medforfatter: 1 point.

5 eller flere publicerede videnskabelige arbejder: 3 point.

Gennemført ph.d.-uddannelse: 5 point.

Gennemført disputats (dr. med.): 6 point.

Point for punkterne kan ikke lægges sammen. Max. 6 point.

Videnskabelige arbejder skal være endeligt antaget på ansøgningstidspunktet.

Ph.D. og disputats skal være forsvaret (men ikke nødvendigvis konfereret) på ansøgningstidspunktet.

Vedrørende udenlandske disputatser fastsætter vurderingsudvalget point efter konkret vurdering.

6. kriterie:

Pædagogiske kvalifikationer

Mere end 40 timers konfrontationsundervisning: 1 point.

Pædagogisk kursus: 1 point.

Max. 2 point.

Undervisning skal være fagrelevant undervisning af sundhedsfagligt personale.

For pædagogisk kursus skal der være tale om voksenpædagogisk kursus.

Vurderingsudvalgene vurderer, udfra en løbende revideret liste over godkendte voksenpædagogiske kurser, om kurset tæller 1 point. (Bilag 1 og 2).

Eventuelle andre kurser pointsættes efter konkret vurdering.

 

7. kriterie (det speciale-specifikke kriterium):

Speciale

7. kriterium

Diagn. Radiologi

  • Udvist speciel interesse eller evne for billeddiagnostik ud over, hvad der er knyttet til introduktionsstillingen: 1 point

  • Udvist speciel interesse eller evne for computerteknologi ud over, hvad der er knyttet til introduktionsstillingen: 1 point

  • Deltagelse i fagligt udviklingsarbejde, fx kvalitetsudvikling: 1 point

  • Ophold ved udenlandsk specialerelevant afdeling eller forskningsinstitution i Danmark eller udlandet af mindst tre mdr. varighed: 1 point

      Maks. 3 point

Generelle bemærkninger til det speciale-specifikke 7. kriterie.

Al deltagelse i forskningsarbejde, udarbejdelse af referencerammer, samarbejdsprojekter, kvalitetssikringsprojekter og al anden aktivitet, som påberåbes som kvalificerende, skal være dokumenteret.

Ved ansættelse i afdelinger eller forskningsinstitutioner i Danmark eller i udlandet, som kvalificerer til point i 7. kriterium, skal uddannelsesværdien eller forskningsresultaterne dokumenteres.

Ved funktion som vejleder i forskningssammenhæng menes, hvis intet andet er nævnt, vejledning på ph.d. niveau eller tilsvarende niveau.

Ved egenhændigt eller superviseret udførte kirurgiske indgreb forstås alle diagnostiske og terapeutiske indgreb af kirurgisk karakter, uanset om de er, eller ikke er omfattet af behandlingsklassifikationen.

 

Bilag 1.

6. kriterie

Voksenpædagogisk kursus.

Sundhedsstyrelsen opstiller følgende krav til kurserne, for at disse kan godkendes til at tælle 1 point:

Varighed: Samlet kursusvarighed mindst 20 timer. Den daglige undervisningstid bør af hensyn til kontinuiteten ikke være under 4-5 timer, og hele kursusforløbet bør gennemføres indenfor 1 uge (for kurser på 30-40 timer 2 uger).

Målgruppe: Yngre læger og andet sundhedspersonale. Max. 24 deltagere pr. hold.

Kursusform: Programmet skal veksle mellem teorielementer, øvelser, diskussioner og gerne en selvstændig opgave (til løsning udenfor kursustiden). Der skal være en høj grad af deltageraktivitet (> 2/3 af tiden).

Indhold: Kurset kan enten fokusere på generelle læringsmekanismer ("learning doctor") eller på lægen som underviser ("teaching doctor"). Kurset bør indeholde elementer som: Forskellige læringsstrategier, skiftet fra skolær- til arbejdslæring, give - og modtage feed-back, mål for egen læring, klinisk vejledning, metodetræning o. lign. Cases og stof fra lægelig (sundhedsfaglig) hverdag bør indgå.

Kursusleder, underviser: Bør have universitær uddannelse (cand. psych., cand. pæd. eller lign.), eller anden videregående voksenpædagogisk uddannelse.

For kurser der ikke opfylder alle ovennævnte krav, gennemfører uddannelsesudvalgene en konkret vurdering med henblik på om kurset kan tælle 1 point i 6. kriterie.

Bilag 2.

Liste over godkendte voksenpædagogiske kurser. (per 22/6 1999).

AOF Danmark. Voksen Pædagogisk Kursus. 32 timer. Underviser: cand. psych. Barbara Cross.

ANDRA - Center for Voksenuddannelse og Vejledning. VUE - kursus. Lægen som vejleder og underviser. 4 dage. Underviser: cand. pæd Karen Faurfelt.

Yngre Danske Kirurger. (v./ Anders Bertelsen). Pædagogisk Kursus - Oplæring på Afdelingerne. 20 timer. Underviser: cand. pæd. Karen Faurfelt.

Lægeforeningens Pædagogiske Kurser - Den professionelle vejleder. Yngre lægers oplæring på afdelingerne. 20 timer. Underviser: cand. pæd. Karen Faurfelt. og overlæge Søren Meisner.

Lægeforeningens Pædagogiske Kurser - Praktisk Pædagogik for Læger - Træning i Undervisningsteknik. 20 timer. Underviser: cand. pæd. psych. Poul Billeskov Jansen.

Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at der gennemføres voksenpædagogiske kurser for andre målgrupper end sundhedspersonale gennem Forsvarets Sanitetsskole (FSS Sanu), FOF, VUC Århus, Storstrøms Amt og Danmarks Lærerhøjskole. Vurderingen af disse kursers berettigelse til point må ske ved en konkret bedømmelse.

Skema til ansøgning om uddannelsesstilling i Diagnostisk radiologi kan hentes på internettet hos Videreuddannelsesudvalget i Fyns Amts som er koordinator af ansøgningerne: Web: www.fyns-amt.dk/vuu/ (skemaet er kun tilgængeligt, når der er aktuelle stillinger i opslag).