opdateret 20. marts 2004
Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger
I henhold til § 3, stk. 2, § 4, stk. 1 og § 4b, stk. 2, i lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 19. april 2001 (Lægeloven), og efter bemyndigelse fra Indenrigs- og sundhedsministeren i henhold til § 3, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 608 af 24. juni 2003 om speciallæger, fastsætter Sundhedsstyrelsen følgende bestemmelser om uddannelse af speciallæger:
Kapitel 1
Uddannelsen
§ 1. Speciallægeuddannelsen er en formaliseret lægelig videreuddannelse på videnskabeligt grundlag. Uddannelsen indebærer opnåelse af praktisk og teoretisk kompetence på speciallægeniveau inden for det enkelte lægelige speciale.
§ 2. Sundhedsstyrelsen godkender målbeskrivelser for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge i det enkelte speciale.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen meddeler tilladelse til at betegne sig som speciallæge til læger der har dokumenteret erhvervelse af de kompetencer der er angivet i specialets målbeskrivelse, i forud godkendte uddannelsesforløb.
§ 3. De regionale råd for lægers videreuddannelse godkender uddannelsesprogrammer som beskriver, hvorledes de kompetencer der er anført i specialernes målbeskrivelser kan opnås i konkrete uddannelsesforløb og varetager den praktiske tilrettelæggelse af disse forløb.
Stk. 2. Inden for de af Sundhedsstyrelsen udmeldte rammer for dimensioneringen godkender de regionale råd for lægers videreuddannelse introduktions- og hoveduddannelsesforløb på baggrund af faglig indstilling.
Stk. 3. De regionale råd for lægers videreuddannelse godkender den uddannelsessøgende læges gennemførte uddannelsesforløb på baggrund af uddannelsesprogrammerne anført i stk. 1.
Stk. 4. Inden for specialet almen medicin fastsætter Sundhedsstyrelsen retningslinier for godkendelse af uddannelsesprogrammer samt retningslinier for den praktiske tilrettelæggelse.
§ 4. Ansættelsesstedet og den uddannelsessøgende læge udarbejder inden for rammerne fastsat i uddannelsesprogrammet, en individuel uddannelsesplan der beskriver forventninger til kompetenceudvikling for den enkelte læge, og hvorledes denne kompetenceudvikling forventes at finde sted.
§ 5. Den praktisk-kliniske uddannelse skal finde sted under ansættelse på sygehusafdelinger, i speciallægepraksis, hos alment praktiserende læge eller på anden institution med lægeligt eller lægevidenskabeligt arbejdsområde i forud godkendte forløb.
Stk. 2. Det påhviler de uddannelsesgivende institutioner at sikre rammerne for den nødvendige progression i kompetenceudviklingen og stigende selvstændighed i opgavevaretagelsen under ansættelsen.
§ 6. Sundhedsstyrelsen fastsætter krav til dokumentation for godkendelse af gennemførte uddannelsesforløb, herunder for anvendelse af logbog.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter retningslinier for evaluering af den enkelte uddannelsessøgende og af uddannelsessteder, herunder for uddannelsessteders deltagelse i inspektorordningen.
§ 7. Første del af den lægelige videreuddannelse udgøres af en turnusuddannelse af 18 måneders varighed. Ingen ansættelse forud for turnusuddannelsen kan indgå i den efterfølgende lægelige videreuddannelse til speciallæge.
Stk. 2. Opnået tilladelse til selvstændigt virke som læge er en forudsætning for godkendelse af gennemført introduktionsforløb.
§ 8. Den praktisk-kliniske uddannelse skal gennemføres i godkendte forløb i bestemt rækkefølge:
1) Introduktionsuddannelse i specialet af 12 måneders varighed. For almen medicin dog 6 måneder.
2) Hoveduddannelse i specialet med en varighed som beskrevet i bilag 1.
Stk. 2. I hoveduddannelsen i sygehusspecialer skal som hovedregel indgå ansættelse på såvel afdeling med basisfunktion som afdeling med højt specialiseret funktion. I specialer hvor en væsentlig del af patientvaretagelsen sker i speciallægepraksis indgår tillige speciallægepraksis i hoveduddannelsen.
Stk. 3. Hoveduddannelse skal indeholde ansættelse på mindst to ansættelsessteder inden for specialet, hver af mindst 12 måneders varighed.
§ 9. Hoveduddannelsen i et speciale skal være påbegyndt senest 6 år efter gennemførelse af godkendt introduktionsforløb.
§ 10. I den lægelige videreuddannelse til speciallæge indgår et teoretisk uddannelsesprogram bestående af tværfaglige kurser, specialespecifikke kurser og et forskningstræningsmodul. Det teoretiske uddannelsesprogram for de tværfaglige og specialespecifikke kurser godkendes af Sundhedsstyrelsen.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere retningslinier for gennemførelse af det teoretiske uddannelsesprogram, herunder krav til evaluering af kursusdeltagelse.
Kapitel 2
Ansættelse
§ 11. Ansættelse i introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb sker efter opslag.
Stk. 2. Hoveduddannelsesforløb opslås som kontinuerlige ansættelser der dækker den samlede hoveduddannelse i specialet.
Stk. 3. Uddannelsesforløb skal være godkendt forud for opslag.
Stk. 4. Ansættelsesvarigheden på de enkelte uddannelsessteder, der ifølge uddannelsesprogrammet indgår i et introduktions- eller hoveduddannelsesforløb, skal som hovedregel være af mindst 6 måneders varighed. Undtaget herfra er ansættelsesforhold hvor særlige målbeskrevne kompetencer kan opnås på kortere tid .
§ 12. Ansættelse sker normalt som heltidsansættelse.
Stk. 2. Ansættelse på deltid, eller skiftevis på fuldtid og deltid, kan undtagelsesvis godkendes af ansættelsesstedet. Deltidsansættelse skal sædvanligvis udgøre mindst halvdelen af arbejdstiden i fuldtidsansættelse og indebære deltagelse i samtlige typer af lægelige aktiviteter som ville forekomme ved en fuldtidsansættelse. Uddannelsestiden forlænges som udgangspunkt forholdsmæssigt således at den samlede uddannelsestid svarer til den der kræves i fuldtidsansættelse.
Stk. 3. Ansøgning herom sendes via det regionale råd for lægers videreuddannelse med en faglig indstilling til orientering.
Stk. 4. For specialet almen medicin fastsætter Sundhedsstyrelsen nærmere retningslinier for godkendelse af deltidsansættelser.
§ 13 . Ved Ved fravær - bortset fra ferie i henhold til ferieloven og overenskomst - svarende til mere end 10 pct. af den fastsatte varighed for en given del af den kliniske uddannelse, forlænges uddannelsestiden tilsvarende. Ved fravær forstås i denne bekendtgørelse korterevarende fraværsperioder på grund af sygdom, graviditet, barsel, adoption eller andre særlige grunde.
Stk. 2. Forlængelse af ansættelsen eller erstatningsansættelse skal være af mindst samme varighed som det udløsende fravær. Erstatningsansættelse godkendes af det regionale råd for lægers videreuddannelse forud for ansættelsen.
Stk. 3. For specialet almen medicin fastsætter Sundhedsstyrelsen nærmere retningslinier for godkendelse af erstatningsansættelser.
§ 14. Såfremt en uddannelsessøgende læge som led i et godkendt uddannelsesforløb i et speciale opnår kompetencer, der dækker kravene i et andet speciales målbeskrivelse, vil lægen ved skift til dette speciale kunne forkorte hoveduddannelsen i det nye speciale forholdsvis. Omfanget af denne forkortelse af hoveduddannelsesforløbet fastlægges af Sundhedsstyrelsen på baggrund af dokumentation for de erhvervede kompetencer. Ansøgning herom sendes via det regionale råd for lægers videreuddannelse med en faglig indstilling.
Stk. 2 . Såfremt en uddannelsessøgende læge under ansættelse i udlandet opnår kompetencer, der delvis dækker kravene i et speciales målbeskrivelse, kan lægen under uddannelse i dette speciale forkorte uddannelsen i specialet forholdsvis. Omfanget af denne forkortelse af uddannelsesforløbet fastlægges af Sundhedsstyrelsen på baggrund af dokumentation for de erhvervede kompetencer. Ansøgning herom sendes via det regionale råd for lægers videreuddannelse med en faglig indstilling.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan give forhåndsgodkendelse af ansættelse i udlandet. Ansøgning herom sendes via de regionale råd for lægers videreuddannelse.
Stk. 4. For specialet almen medicin fastsætter Sundhedsstyrelsen nærmere retningslinier for ansøgningsproceduren.
Kapitel 3
Etablering af godkendte introduktions- og hoveduddannelsesforløb
§ 15. Sundhedsstyrelsen fastsætter én gang årligt rammer for dimensionering af introduktions- og hoveduddannelsesforløb i hver enkelt region og for hvert enkelt speciale.
Stk. 2 . Sun Sundhedsstyrelsen fastlægger retningslinier for dokumentation og godkendelse af gennemførte uddannelsesforløb.
Kapitel 4
Dispensation
§ 16. Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra uddannelsesbestemmelserne.
Stk. 2. Ansøgning om dispensation skal som udgangspunkt sendes via de regionale råd for lægers videreuddannelse. For specialet almen medicin fastsætter Sundhedsstyrelsen nærmere retningslinier for ansøgningsproceduren.
Kapitel 5
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 654 af 3. juli 1996 om uddannelse af speciallæger ophæves, dog således at uddannelsessøgende læger, der har gennemført eller har påbegyndt uddannelseselementer omfattet af hoveduddannelsen i anførte bekendtgørelse, kan færdiggøre uddannelsen efter bestemmelser i nævnte bekendtgørelse.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan ud over de i stk. 2 nævnte bestemmelser fastsætte overgangsbestemmelser i medfør af denne bekendtgørelse.
Sundhedsstyrelsen, den 10. juli 2003
Jens Kristian Gøtrik
/Karsten Bech
Bilag 1
Udover de generelle bestemmelser i bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger gælder følgende for de enkelte specialer i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 608 af 24. juni 2003 om speciallæger.
Almen medicin
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder.
Introduktionsuddannelse: 6 mdr. i almen praksis.
Hoveduddannelse: 54 måneder, heraf mindst 24 måneder i almen praksis og den resterende del i sygehusansættelser, der tilsammen dækker målbeskrivelsens krav.
Anæstesiologi
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.
Arbejdsmedicin
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.
Børne- og ungdomspsykiatri
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse. I uddannelsen indgår en grunduddannelse i psykoterapi.
Dermato-venerologi
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse. I hoveduddannelsen indgår ansættelse i speciallægepraksis.
Diagnostisk radiologi
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.
Gynækologi og obstetrik
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.
Intern medicinske specialer
De intern medicinske specialer omfatter:
intern medicin: endokrinologi
intern medicin: gastroenterologi og hepatologi
intern medicin: geriatri
intern medicin: hæmatologi
intern medicin: infektionsmedicin
intern medicin: kardiologi
intern medicin: lungesygdomme
intern medicin: nefrologi
intern medicin: reumatologi
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 72 måneder.
Introduktionsuddannelse: 12 måneder, som er fælles for alle intern medicinske specialer med et indhold som beskrevet i målbeskrivelsen bestående af en målbeskrevet fælles mængde af generelle intern medicinske kompetencer samt en specialespecifik målbeskrevet del.
Hoveduddannelse: maks. 60 måneder, som indeholder dels en målbeskrevet fælles mængde af generelle intern medicinske kompetencer samt en specialespecifik målbeskrevet del. Den målbeskrevne fælles mængde skal opnås inden afsluttet hoveduddannelse.
Kirurgiske specialer
De kirurgiske specialer omfatter:
kirurgi
karkirurgi
plastikkirurgi
thoraxkirurgi
urologi
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 72 måneder.
Introduktionsuddannelse: 12 måneder, som er fælles for alle kirurgiske specialer med et indhold som beskrevet i målbeskrivelsen bestående af en målbeskrevet fælles mængde af generelle kirurgiske kompetencer samt en specialespecifik målbeskrevet del.
Hoveduddannelse: maks. 60 måneder, som indeholder en målbeskrevet fælles mængde af generelle kirurgiske kompetencer og en specialespecifik målbeskrevet del. Den målbeskrevne fælles mængde skal opnås inden afsluttet hoveduddannelse.
Klinisk biokemi
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.
Klinisk farmakologi
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.
Klinisk genetik
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.
Klinisk immunologi
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.
Klinisk mikrobiologi
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.
Klinisk onkologi
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.
Neurokirurgi
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.
Neurologi
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.
Oftalmologi
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse. I hoveduddannelsen indgår ansættelse i speciallægepraksis.
Oto-rhino-laryngologi
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse. I hoveduddannelsen indgår ansættelse i speciallægepraksis.
Ortopædisk kirurgi
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.
Patologisk anatomi og cytologi
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.
Psykiatri
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse. I uddannelsen indgår en grunduddannelse i psykoterapi.
Pædiatri
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.
Samfundsmedicin
Samlet uddannelsesvarighed ud over turnus: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.
BEK nr 660 af 10/07/2003 (Gældende)
LBK Nr. 272 af 19/04/2001
Finn Mathiesen, Webmaster DRS