opdateret 26. juni 1999
ANV nr 3201 af 01/05/1997
Indledning
Denne anvisning indeholder bestemmelser om, hvordan arbejdsgivere og læger skal forholde sig i forbindelse med den lægelige kontrol, der skal ved arbejde med ioniserende stråling. Arbejde med ioniserende stråling er omfattet af bl.a. følgende regler:
- Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 206 af 23. marts 1990 om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling.
- Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1165 af 16. december 1992 om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø.
- Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 838 af 10. december 1986 om dosisgrænser for ioniserende stråling.
- Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 821 af 7. december 1990 om dosisovervågning af arbejdstagere m.v., der udsættes for ioniserende stråling.
- Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 663 af 12. juli 1994 om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land.
Arbejdstilsynet administrere arbejdsmiljøområdet i bred forstand og bestemmelserne om den lægelige kontrol med arbejde med ioniserende stråling.
Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Strålehygijene (SIS), administrerer speciallovgivningen om ioniserende stråling. SIS varetager tilsynet med ioniserende stråling på arbejdspladserne og afgør, hvem der skal bære dosimetre til måling af stråledoser.
Typer af stråleudsættelse
Ekstern stråling: Stråling kommer udefra, dvs. uden for personen. Den eksterne stråling angives i enheder mSv (milisievert).
Intern stråling: Strålekilden er inde i personen, fx ved indånding eller efter indtag gennem munden. Den interne stråling angives ved indtaget af radioaktivitet, udtryk i Bq (becquerel). ALI-værdien (Annual Limit of Intake) er grænsen for årligt indtag.
Typer af stråleskader
Den internationale Kommission for Strålebeskyttelse (ICRP) har i 1990 samlet den eksisterende viden om stråleskader. Den viden, man bygger på, stammer dels fra undersøgelser af kræftsygdomme hos de overlevende fra atombombesprængningerne over Japan i 1945, dels fra undersøgelser af patienter, der har modtaget strålebehandling i forbindelse med sygdomme.
Akutte skader: Nedsat eller mangende funktion af organ eller væv som følge af stor stråledosis. Det kan være forbrænding af huden, grå stær i øjet m.v.
Denne form for skader kaldes for »deterministisk«. Det betyder, at skaden sker, når en bestemt stråledosis overskrides. Det vil sige, at denne type skader ikke forventes at forekomme, hvis man holder sig under de fastsatte dosisgrænser.
Senskader: Kræftsygdomme og arvelige sygdomme, som kan opstå 5-50 år efter udsættelse for stråling.
Denne form for skader, som kaldes »stokastisk« (tilfældigt fordelt i en gruppe bestrålede), kan opstå, uden at der kan påvises en sikker nedre grænse for stråledosis. Risikoen for at udvikle en dødelig kræftsygdom er af ICRP angivet til 4 kræfttilfælde pr. 100.000 personer pr. m-Sv*).
Recommendations of the International Commission on Radiological Protection, Annals of the ICRP, volume 21, no. 1-3, 1991.
1. Område
Anvisningen gør rede for lægeundersøgelser og helbredskontrol, der skal foretages i forbindelse med ethvert arbejde med ioniserende stråling, der under normale forhold kan udsætte personen for ioniserende stråling i doser, der overstiger 15 mSv pr. år. Dette gælder både for ansatte, arbejdsgivere og selvstændige.
Anvisningen tager udgangspunkt i ansættelsesforhold.
2. Arbejdsgiveren
2.1 Lægeundersøgelse ved ansættelsen
Arbejdsgiveren skal sørge for, at nyansatte bliver undersøgt af en læge, så vidt muligt inden arbejdet påbegyndes og senest en uge efter dette tidspunkt, hvis den ansatte skal udføre arbejde, som under normale forhold kan udsætte vedkommende for ioniserende stråling i doser, der overstiger 15 m-Sv pr. år.
Arbejdstilsynet har mulighed for i konkrete tilfælde at forlænge denne frist. Det er praksis, at midlertidigt arbejde på højst 4 måneder ikke kræver lægeundersøgelse ved ansættelsen; dette gælder dog kun under forudsætning af, at den pågældende ikke inden for det sidste år har været beskæftiget med arbejde, hvor der efter SIS' regler skal bæres dosimeter.
Der gælder særlige regler for de såkaldt eksterne arbejdstagere, dvs.
- arbejdstagere, der arbejder for en arbejdsgiver, der påtager sig arbejde for en anden arbejdsgiver, og
- dette arbejde indebærer risiko for, at disse arbejdstagere vil kunne modtage stråledoser, der overstiger 15 mSv pr. år, og
- arbejdet skal udføres i et EU-land, og
- den ansattes arabejdsgiver ikke er den ansvarlige leder for det pågældende stråleområde.
For disse arbejdstagere gælder, at de først må påbegynde en ny arbejdsopgave, når SIS har udstedt et »strålepas« med baggrund i bl.a. en lægeundersøgelse. Arbejdsgiveren for den eksterne arbejdstager er forpligtet til at sørge for, at lægeundersøgelse bliver foretaget, og at oplysningerne gives til SIS, således at SIS kan udstede et »strålepas«, inden arbejdet påbegyndes. Arbejdsgiveren på det arbejdssted, hvor opgaven med risiko for ioniserende stråling skal løses, skal kontrollere, at gyldigt »strålepas« er til stede, inden arbejdet begyndes.
Som retningslinie for hvornår lægeundersøgelse er nødvendig, henvises til bilag 1, udarbejdet af SIS. I tvivlstilfælde er det Arbejdstilsynet, der træffer afgørelsen efter samråd med SIS.
Undersøgelsen foretages af den ansattes egen læge eller den læge, der er knyttet til virksomheden, jf. punkt 2.4. Arbejdsgiveren får ikke resultatet af undersøgelsen, men en meddelelse fra Arbejdstilsynet om, hvorvidt arbejdet kan påbegyndes.
2.2 Helbredskontrol
Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte gennemgår en rutinemæssig kontrol af helbredstilstanden, hvis arbejdet under normale forhold kan udsætte dem for ioniserende stråling i doser, der overstiger 15 mSv pr. år. Det skal derigennem vurderes, om de ansatte fortsat er egnet til at udføre det pågældende arbejde. Det skal ske mindst en gang om året og oftere, hvis bestrålingsforholdene eller helbredstilstanden kræver det.
Kontrol og vurdering foretages af lægen, der er knyttet til virksomheden, jf. punkt 2.4. Hvis lægen anser det for nødvendigt, skal helbredsvurderingen suppleres med yderligere undersøgelser. Tvivlsspørgsmål om undersøgelsernes omfang afgøres af Arbejdstilsynet.
Arbejdsgiveren får ikke resultatet af helbredskontrollen, men Arbejdstilsynet modtager en erklæring fra lægen herom og underretter på denne baggrund arbejdsgiveren om, hvorvidt den pågældende fortsat kan udføre sit arbejde, og om der eventuelt er behov for foranstaltninger, herunder om ændringer i den enkeltes arbejde med ioniserende stråling.
2.3 Uheld eller mistanke herom
Sker der et uheld, hvor personer bliver udsat for ioniserende stråling i mere end det tilladelige omfang efter SIS's regler, eller er der mistanke herom, skal arbejdsgiveren omgående træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Arbejdsgiveren skal desuden straks foretage underretning, jf. punkt 2.3.1, og lægen skal foretage de fornødne undersøgelser, jf. punkt 3.3.2.
Disse forholdsregler gælder i alle tilfælde af uheld eller mistanke herom, også i arbejdssituationer, der ikke er omfattet af den lægelige kontrol, jf. afsnit 2.1 og 2.2.
Personer, der arbejder med ioniserende stråling, men som ikke er omfattet af et ansættelsesforhold, har selv pligt til at underrette om uheldet eller mistanken herom og til at få foretaget de nævnte tekniske og lægelige undersøgelser og foranstaltninger.
2.3.1 Arbejdsgiveren skal straks underrette
- virksomhedens sikkerhedsorganisation eller repræsentanter for de ansatte, hvis virksomheden ikke har pligt til at oprette sikkerhedsorganisation. Uheldet skal analyseres, og foranstaltninger træffes, således at fremtidige lignende uheld kan forhindres.
- lægen, der er knyttet til virksomheden, eller Arbejdstilsynets arbejdslæge, hvis der ikke skal være en læge knyttet til virksomheden
- Arbejdstilsynet, den lokale tilsynskreds
- Sundhedsstyrelsen, SIS
Relevante adresser og telefonnumre fremgår af bilag 2.
2.3.2 Arbejdsgiveren skal så hurtigt som muligt sørge for, at der kan foretages lægelig undersøgelse, og i disse situationer kan Arbejdstilsynet i samarbejde med SIS kræve, at undersøgelsen foretages af læger, der har spcialviden om akutte stråleskader, fx læger, ansat på radiumstationerne eller lignende. Se afsnit 3.3.
Lægen, som ikke må underrette arbejdsgiveren om resultaterne, sender en erklæring om undersøgelsen til Arbejdstilsynet.
Arbejdstilsynet afgør i samarbejde med SIS, hvornår arbejdet må genoptages og underretter arbejdsgiveren herom, og om, hvorvidt der er behov for foranstaltninger for at styrke sikkerheden.
2.4 Tilknyttet læge
Arbejdsgiveren skal sørge for at knytte en sagkyndig læge til virksomheden, hvis der arbejdes under forhold, som normalt kan udsætte de ansatte for ioniserende stråling i doser, der overstiger 15 mSv pr. år. Den pågældende læge skal have viden om ioniserende stråling og om de sundhedsskader, der kan opstå ved arbejde med ioniserende stråling. Lægen må ikke være beskæftiget inden for det område, hvor der sker udsættelse for ioniserende stråling.
2.5 Oplysninger
Arbejdsgiveren skal forsyne lægen med alle nødvendige oplysninger.
2.6 Udgifter
Arbejdsgiveren afholder udgifterne til lægeundersøgelser, helbredskontrol og de yderligere undersøgelser, der kan være forbundet hermed.
Arbejdsgiveren skal desuden sørge for, at undersøgelser m.v. normalt kan foregå i arbejdstiden og uden tab af indtægt for de ansatte.
3. Lægen
3.1 Lægeundersøgelse ved ansættelsen
Formålet med lægeundersøgelsen er at sikre, at personen fysisk og psykisk er egnet til at arbejde med ioniserende stråling. Oplysninger om stråledosis (resultat af dosimetri) kan indhentes hos SIS. Undersøgelsen skal munde ud i lægens vurdering af, om personen kan arbejde forsvarligt med ioniserende stråling både af hensyn til personen selv og til andre.
Lægen benytter attesten, bilag 3, ved undersøgelsen. Attestens punkt 1 og 2 udfyldes af arbejdsgiveren og den ansatte før undersøgelsen. Punkt 2 skal skrives under hos lægen.
Lægen får alle nødvendige oplysninger af arbejdsgiveren.
Lægen giver den undersøgte besked om undersøgelsens resultat og sender attesten til Arbejdstilsynet. Lægen må ikke give den pågældendes arbejdsgiver resultatet af undersøgelsen.
3.2 Helbredskontrol
Formålet med helbredskontrollen er at vurdere, om de pågældende personer fortsat er fysisk og psykisk egnet til at arbejde med ioniserende stråling.
Helbredskontrollen skal ske mindst 1 gang om året. Hvis helbredstilstanden eller bestrålingsforholdene kræver det, skal vurderingen foretages oftere.
Der er ingen formkrav til denne vurdering. Lægen bedømmer behovet for og metoden til at indhente de nødvendige oplysninger. Det kan være den enkeltes dosimetriresultat, oplysninger om helbredstilstand, årsag til sygefravær m.v.
Lægen giver de pågældende besked om resultat af vurderingen og sender en erklæring herom til Arbejdstilsynet. Lægen må ikke give arbejdsgiveren resultatet af vurderingen.
Herudover er det den tilknyttede læges opgave at holde sig underrettet om det arbejde, der foregår på virksomheden, og de dermed forbundne sundhedsmæssige problemer.
3.3 Uheld eller mistanke herom
3.3.1 Lægen skal så hurtigt som muligt foretage undersøgelse af de personer, der har været ude for uheld eller mistanke om uheld, efter at arbejdsgiveren har givet lægen besked om uheldet eller mistanken herom.
3.3.2 Formålet med undersøgelsen er for det første at vurdere, om personen er blevet udsat for stråling. For det andet skal det vurderes, om personen har pådraget sig en stråleskade.
I undersøgelserne kan for eksempel indgå blod- og urinprøver, for at kunne bestemme den modtagne stråledosis, og undersøgelse af øjnene ved udsættelse for tunge partikler. Undersøgelserne kan for eksempel indgå blod- og urinprøver, for at kunne bestemme den modtagne stråledosis, og undersøgelse af øjnene ved udsættelse for tunge partikler. Undersøgelserne kan suppleres med efterfølgende kontrol, hvis lægen anser det for nødvendigt. I disse situationer vil Arbejdstilsynet i samarbejde med SIS normalt kræve, at undersøgelsen suppleres med undersøgelser foretaget af læger, der har specialviden om akutte stråleskader, fx læger ansat på radiumstationer eller lignende.
Der er ingen formkrav til erklæringen.
Lægen giver den undersøgte besked om resultatet af undersøgelsen og sender erklæring til Arbejdstilsynet. Lægen må ikke give arbejdsgiveren resultaterne.
Det er Arbejdstilsynet, der i samarbejde med SIS afgør, hvornår arbejdet må genoptages.
3.4 Opbevaring af lægelige oplysninger
De lægelige oplysninger skal opbevares i 30 år, efter at den pågældende er ophørt med arbejde, der medfører udsættelse for ioniserende stråling.
Jens Andersen
Bilag 1
Vurdering af behov for lægekontrol
Ved bedømmelse af om der skal foretages lægelig kontrol, dvs. lægeundersøgelse ved ansættelsen og helbredskontrol, med arbejde med ioniserende stråling, kan følgende vejledning fastsat af Statens Institut for Strålehygiejne bruges:
Lægelig kontrol
Radioaktive kilder:
- Industriel gammaradiografi uden for lukkede rum.
- Arbejde med åbne radioaktive kilder i aktivitetsmængder svarende til type A eller B isotoplaboratorium, jf. tabel 1 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 485 af 18. november 1985 om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v.
Klargøring, indoperation, rensning m.v. af kilder til manuel intakavitær, interstitiel terapi og lignende.
Røntgenapparater m.v.:
- Industrielle røntgenapparater uden for lukkede rum.
Nukleare anlæg:
- De nærmere kriterier for lægeundersøgelser fastlægges i samarbejde med SIS.
Ingen lægelig kontrol
Radioaktive kilder:
- Industriel gammaradiografi i lukkede rum.
- Arbejde med åbne radioaktive kilder i aktivitetsmængder svarende til type C isotoplaboratorium, jf. tabel 1 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 485 af 18. november 1985 om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v.
- Bestrålingsanlæg til sterilisation.
- Lukkede radioaktive kilder i afskærmede opstillinger (proceskontroludstyr, måleudstyr, røgdetektorer, forbrugerartikler m.v.).
- Statiske eliminatorer.
- Radioaktive kilder til undervisningsbrug.
- Transport af radioaktive stoffer.
- Radioaktive kilder til kontrol af måleinstrumenter.
Røntgenapparater m.v.:
- Industrielle røntgenapparater i lukkede rum.
- Medicinske røntgendiagnostikanlæg.
- Dentalrøntgenanlæg.
- Veterinære røntgendiagnostikanlæg.
- Medicinske røntgenterapianlæg (herunder buckyanlæg).
- Acceleratorer til stråleterapi.
- Røntgenanalyseanlæg.
- Røntgenskabe.
- Røntgenapparater til undervisningsbrug.
- Acceleratorer til sterilisation og anden industriel eller forskningsmæssig anvendelse.
Apparater, der udsender røntgenstråling som et uønsket biprodukt.
Bilag 2
Direktoratet
for Arbejdstilsynet
Landskronagade 33
2100 København Ø
Telefon: 39 15 20 00
Telefax: 39 15 25 60
Kreds Københavns og
Frederiksberg kommuner
Svanevej 12
2400 København NV
Telefon: 31 81 55 55
Telefax: 35 82 35 15
Kreds Københavns amt
Fabriksparken 33
Postboks 1387
2600 Glostrup
Telefon: 43 45 08 66
Telefax: 43 45 03 87
Kreds Frederiksborg amt
Roskildevej 10 B(1)
3400 Hillerød
Telefon: 42 26 03 08
Telefax: 48 24 08 25
Kreds Roskilde og
Bornholms amter
Holbækvej 106 B
400 Roskilde
Telefon: 46 35 02 36
Telefax: 46 32 23 36
Bornholms afdeling
Almindingsvej 10
3700 Rønne
Telefon: 56 95 25 79
Telefax: 56 95 09 50
Kreds Vestsjællands amt
Kastanievej 10
4200 Slagelse
Telefon: 53 53 12 07
Telefax: 58 50 12 77
Kreds Storstrøms amt
Viborgvej 4
4800 Nykøbing Falster
Telefon: 54 88 01 00
Telefax: 54 88 01 99
Kreds Fyns amt
Dannebrogsgade 1
5000 Odense C
Telefon: 66 11 84 36
Telefax: 65 91 94 24
Kreds Sønderjyllands amt
Peberlyk 3
Postboks 219
6200 Aabenraa
Telefon: 74 62 64 00
Telefax: 74 62 82 85
Kreds Ribe amt
Nørregade 22
Postboks 304
6701 Esbjerg
Telefon: 75 12 99 33
Telefax: 75 12 62 63
Kreds Vejle amt
Hjulmagervej 8
Postboks 39
7100 Vejle
Telefon: 75 85 97 77
Telefax: 75 85 70 99
Kreds Ringkøbing amt
Overgade 21
Postboks 9
7400 Herning
Telefon: 97 22 23 44
Telefax: 97 22 47 26
Kreds Århus amta
Klamsagervej 27-29
8230 Åbyhøj
Telefon: 86 25 11 66
Telefax: 86 25 31 72
Kreds Viborg amt
Søndergade 16 A
Postboks 71
7800 Skive
Telefon: 97 52 62 22
Telefax: 97 52 62 50
Kreds Nordjyllands amt
Hobrovej 461
Postboks 7130
9200 Aalborg SV
Telefon: 98 18 47 00
Telefax: 98 18 01 10
Kreds Grønland
Postboks 202
3900 Nuuk
Telefon: 00 299 2 15 92
Telefax: 00 299 2 53 92
Arbejdsmiljøinstituttet
Lersø Parkalle 105
2100 København Ø
Telefon: 39 29 97 11
Telefax: 39 27 01 07
Sundhedsstyrelsen
Statens Institut for Strålehygiejne
Frederikssundsvej 378
2700 Brønshøj
Telefon:
Kl. 10-15: 44 88 91 19
Døgnvagt: 44 94 37 73.
Telefax: 44 53 27 73.
Bilag 3
Arbejdstilsynet
Lægeattest
Undersøgelse af personer i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse af 23. marts 1990 om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling.
Undersøgelsen skal finde sted senest 1 uge efter ansættelsen (for midlertidigt ansatte dog normalt senest 4 måneder efter ansættelsen).
1. Udfyldes af arbejdsgiveren
--------------------------------------------------------------------
A. Den beskæftigedes Fulde navn Evt. pigenavn Fødselsdag og -år
Adresse Ansættelsesdato
--------------------------------------------------------------------
B. Virksomhedens Navn
Adresse Telefonnummer
Art Dansk Branche-
kode 39
--------------------------------------------------------------------
C. Den tilsynskreds, Navn
hvorunder virk- Adresse Telefonnumer
somheden hører
--------------------------------------------------------------------
D. Virksomhedens Navn
tilknyttede læge, Adresse Telefonnummer
der foretager
lægelig kontrol
af de personer,
der beskæftiges
ved arbejde med
ioniserende stråling
--------------------------------------------------------------------
E. Ved hvilket ar- Røntgen
bejde finder Radioaktive stoffer
beskæftigelsen Protoner, neutroner eller tungere partikler
sted Andet (arten angives)
--------------------------------------------------------------------
------------------------ ---------- -------------------------
Sted og dato Arbejdsgiverens underskrift
2. Udfyldes og underskrives af den beskæftigede
--------------------------------------------------------------------
Den beskæftigedes Fulde navn Evt. pigenavn Cpr. nr.
Adresse Ansættelsesdato
--------------------------------------------------------------------
Nuværende virksomhed Navn
Adresse Telefonnummer
--------------------------------------------------------------------
Alle tidligere Navn Tidsrum for
beskæftigelser beskæftigelsen
ved arbejde Adresse
med ioniserende Navn Tidsrum for
stråling, specielt beskæftigelsen
inden for de sid- Adresse
ste 5 år Navn Tidsrum for
beskæftigelsen
Adresse
Navn Tidsrum for
beskæftigelsen
Adresse
--------------------------------------------------------------------
Resultat Oplysning kan fås
dosimetri inden hos SIS, Frede-
for de sidste rikssundsvej 37,
24 måneder 2700 Brønshøj,
ved skriftlig
henvendelse med
oplysning om
navn og cpr.nr.
--------------------------------------------------------------------
A. Lider eller Spørgsmålene skal besvares udførligt.
har De lidt af: I bekræftende fald skal angives sygdommens
navn, tidspunktet for dens begyndelse,
varighed og mulige følger.
I benægtende fald sættes x ved nej.
--------------------------------------------------------------------
a Øjensygdomme Ja g. Nyresygdomme Ja
spec. med nedsat Nej (nyrebetændelse, æggehvide Nej
synsstyrke eller el. blod i urinen, nyresten
farveblindhed nyrekolik el. andre nyre-
el. blæresygdomme)
--------------------------------------------------------------------
b Ørelidelser Ja h. Lidelser i led, knogler Ja
spec. med smerter, nej el. rygsøjle, iskias nej
øreflod eller lændehold
tunghørhed
--------------------------------------------------------------------
c. Hjertesygdomme Ja i. Nervesygdomme Ja
(fx medfødt Nej (svimmelhed, vedvarende Nej
giftfeber) el. hyppigt tilbagevendene
d. Lungesygdomme Ja hovedpine, blodtryks-
(lungebetæn- Nej forhøjelse, besvimelser
delse, tuber- kramper, lammelser, nerve-
kulose, kronisk el. sindssygdom)
bronchitis, astma,
lungehinde-
betændelse)
--------------------------------------------------------------------
e. Hudsygdomme Ja j. Svulster Ja
(nældefeber, Nej Nej
eksem)
--------------------------------------------------------------------
f. Sukkersyge eller Ja k. Har De været udsat for Ja
sukker i urinen nej alvorlige ulykkestilfælde? Nej
--------------------------------------------------------------------
B Har De ligget på Ja Sygehuset navn Tidspunkt for indlæggelse
sygehus e.l.? Nej
--------------------------------------------------------------------
------- ----------------- ------------------------------------
Dato Den beskæftigedes underskrift
givet i lægens påsyn:
3. Lægens undersøgelse og erklæring
Lægeerklæringens formål er at give myndighederne oplysning om, hvorvidt den undersøgte fysisk og psykisk er egnet til at arbejde med ioniserende stråling. Den endelige vurdering, herunder vurdering af tidligere modtaget stråledosis, foretages af myndighederne.
Erklæring angår følgende forhold:
1. Synsorientering.
2. Hørelse.
3. Ekstremiteter (defekter og misdannelser, nedsat ledbevægelighed, kraft eller herredømme).
4. Bevidsthed (tilstedeværelse af sygdomme m.v., der kan medføre pludselig bevidsthedssvækkelse eller bevidstløshed).
Lægeerklæringens spørgsmål er nummereret svarende hertil.
Undertegnede læge har i dag undersøgt forannævnte, der er/ikke er mig bekendt.
--------------------------------------------------------------------
Synsstyrken Uden korrektion Med sædvanligt benyttet
(skal altid afstandskorrektion)
udfyldes)
--------------------------------------------------------------------
1.1 på højre øje
på venstre øje
--------------------------------------------------------------------
Hvert øje prøves for sig. Synsstyrken angives enten som en brøk, hvis tæller er afstanden i meter mellem undersøgte og synstavlen, og hvis nævner er tallet på linien med de mindste bogstaver, som i sin helhed læses af undersøgte, eller som decimalbrøk.
4. Foreligger der hos undersøgte:
--------------------------------------------------------------------
1.2 Synsfeltsindskrænkning Lægen stiller sig over for undersøgte
og prøver med små fingerbevægelser,
om undersøgtes synsfelt svarer til
hans eget. Undersøgte skal kunne
angive, om fingeren bevæges eller
holdes stille. Grænserne i lodret og
vandret retning samt nedadtil
tillige i skrå stilling. Lægen må
være opmærksom på, at undersøgte
holder fiksationen.
--------------------------------------------------------------------
1.3 Sådanne bevægelsesindskrænkninger i ryg og hals, at orientering
bagud ikke kan finde sted?
--------------------------------------------------------------------
2. Nedsat hørelse? Undersøgte placeres med ryggen mod
væggen i 4 meters afstand: begge
ører prøves samtidig uden brug af
høreapparat. Spørgsmål besvares
bekræftende, hvis almindelig
talestemme ikke kan forstås.
--------------------------------------------------------------------
3.1 Ekstremitetsdefekter eller misdannelser?
--------------------------------------------------------------------
3.2 Totalt ubevægelige led?
--------------------------------------------------------------------
3.3 Led med nedsat bevægelighed?
--------------------------------------------------------------------
3.4 Nedsat kraft i ekstremiteterne?
--------------------------------------------------------------------
3.5 Nedsat herredømme over ekstremiteterne?
--------------------------------------------------------------------
4.1 Sukkersyge?
--------------------------------------------------------------------
4.2 Epilepsi? Spørgsmålet besvares bekræftende ved
grand mal (kramper med bevidstheds-
tab), ved petit mal (absencer) og ved
andre epileptiske manifestationer.
--------------------------------------------------------------------
4.3 Bevidsthedstab, som Spørgsmålet besvares bekræftende,
ikke er omfattet af hvis undersøgte har haft anfald af
4.1 eller 4.2? bevidsthedstab inden for
de sidste 5 år
--------------------------------------------------------------------
4.4 Svimmelhed? Spørgsmålet besvares bekræftende,
hvis undersøgte har haft anfald af
svimmelhed inden for de sidste 5 år.
--------------------------------------------------------------------
4.5 Hjertesygdomme, som har medført eller kan medføre
akut insufficiens?
--------------------------------------------------------------------
5.1 Tegn på åndssvaghed? Spørgsmålet besvares bekræftende,
såfremt ansøgeren umiddelbart
virker åndssvag.
--------------------------------------------------------------------
5.2 Tegn på sindssygdom? Spørgsmålet besvares, såfremt
ansøgeren umiddelbart viker sindssyg.
--------------------------------------------------------------------
6 I øvrigt sygdomme, legemlige forhold og/eller
aldersfænomener, som skønnes af betydning for evnen til at
arbejde med isoniserende stråling.
--------------------------------------------------------------------
------------------------------------------
1.2 Nej Ja se * side 4
pkt. 1.2
------------------------------------------
1.3
------------------------------------------
2. pkt.2
------------------------------------------
3.1 pkt. 3.1
------------------------------------------
3.2 pkt. 3.2
------------------------------------------
3.3 pkt. 3.3
------------------------------------------
3.4 pkt. 3.4
------------------------------------------
3.5 pkt. 3.5
------------------------------------------
4.1 pkt. 4.1
------------------------------------------
4.2 pkt. 4.2
------------------------------------------
4.3 pkt. 4.3
------------------------------------------
4.4 pkt. 4.4
------------------------------------------
4.5 pkt. 4.5
------------------------------------------
5.1 pkt. 5.1
------------------------------------------
5.2 pkt. 5.2
------------------------------------------
6 pkt. 6
------------------------------------------
* Hvis et eller flere af spørgsmålene i undersøgelsen besvares bekræftende eller hvis den undersøgtes besvarelse eller forhold, som lægen måtte være bekendt med, begrunder det, gives supplerende oplysning om:
1.2 hvorvidt synsfeltindskrænkningen er en- eller dobbeltsidig. Er den dobbeltsidig, ønskes der oplysning om resultatet af en penmetrisk synsfeltbestemmelse, sædvanligvis foretaget af speciallæge,
2. hvorvidt høreprøven (i 4 meters afstand) kan bestås med sædvanligt benyttet høreapparat,
3.1 1) defektens (misdannelsens) art og lokalisation (nøjagtig angivelse ved amputation),
2) tidspunktet for dens opståen.
3.2 1) hvilket led,
2) i hvilken stilling leddet er fikseret.
3.3 1) hvilket led,
2) bevægelighedens omfang,
3) Hvis der er nedsat bevægelighed i noget led på benene, om
undersøgte kan sidde naturligt på et 30 cm højt sæde.
3.4 1) diagnosen,
2) hvorvidt undersøgte med bøjet arm kan fatte og i 10 sekunder
fastholde en lodret holdt, 3 cm tyk, glat rund stof, hvori er
ophængt en vægt på 15 kg.
3.5 1) diagnosen,
2) arten og omfanget af det nedsatte herredømme over
ekstremiteterne, samt om dette skønnes at være til hinder for, at
undersøgte arbejder med ioniserende stråling,
3) hvorvidt den undersøgte kan stå i 10 sekunder med samlede
fødder og lukkede øjne.
4.1 1) hvor sygdommen er diagnosticeret,
2) hvorvidt der gives insulin,
3) hvorvidt der gives peroralt antidiabeticum,
4) hvorvidt der har været hypoglykæmiske tilfælde
(insulintilfælde) inden for de sidste to år og
5) i bekræftende fald: hvor hyppigt og hvornår sidst.
4.2 1) hvornår lidelsen er diagnosticeret,
2) hvor hyppigt lidelsen har manifeseret sig inden for de
sidste to år,
3) hvornår lidelsen senest har manifesteret sig,
4) hvorvidt undersøgte behandles medikamentelt.
4.3 1) omstændighederne og hyppigheden samt om muligt diagnosen,
2) hvornår det seneste anfald fandt sted.
4.4 1) omstændighederne og hyppigheden samt om muligt diagnosen,
2) hvornår det seneste anfald fandt sted.
4.5 1) diagnosen,
2) hvorvidt der findes insufficienssymptomer,
3) i bekræftende fald hvilke,
4) blodtrykkets højde,
5) tidspunktet for eventuel coronarocclusion.
5.1 hvilke tegn der foreligger.
5.2 1) sygehistorien (kortfattet fremstillet),
2) undersøgtes nuværende tilstand,
3) såfremt pågældende har været indlagt på psykiatrisk afdeling
- hvor og hvornår senest.
6. hvilke sygdomme, legemlige forhold og/eller aldersfænomener,
og eventuelt hvilken betydning der tillægges dem for evnen til at
arbejde med ioniserende stråling.
--------------------------------------------------------------------
Supplerende oplysninger:
--------------------------------------------------------------------
På grundlag af ovenstående undersøgelse(r) (og i givet fald vedlagte øjenlægeattest) erklærer jeg:
A. at da intet abnormt er påvist, er den undersøgte efter mit skøn anvendelig til det ovenfor anførte arbejde.
--------------------------------------------------------------------
B. at selv om der er påvist , er den undersøgte efter mit
skøn anvendelig til det
ovenfor anførte arbejde
--------------------------------------------------------------------
efter korrektion af: eller påbud om
--------------------------------------------------------------------
C. at da der er påvist , er erhvervsdueligheden ind-
skrænket således, at
undersøgte efter mit skøn
--------------------------------------------------------------------
1. midlertidigt ikke bør beskæftiges ved det
ovenfor anførte arbejde.
2. ikke bør beskæftiges ved det ovenfor anførte arbejde.
--------------------------------------------------------------------
D. at der er påvist , men at jeg ud fra mit kendskab
til pågældende lidelse og
--------------------------------------------------------------------
til de krav, som arbejdet stiller, ikke mener at kunne tage stil-
ling til pågældendes anvendelighed ved den påtænkte beskæftigelse
--------------------------------------------------------------------
Lægen skal, senest dagen efter at under- Stempel (eller navn
søgelsen er afsluttet, sende attesten i under- og bopæl med
skrevet stand i lukket konvolut direkte til blokbogstaver)
den af arbejdsgiveren angivne tilsynskreds. -------------------
--------------------------
Sted og dato
--------------------------
Lægens underskrift
--------------------------------------------------------------------
Arbejdstilsynets notater:
--------------------------------------------------------------------
Finn Mathiesen, Webmaster DRS