|
|||
Teleradiologi:
|
Status i DK
Teknisk session
Hvad er teleradiologi ?
Internet – intranet, Radio-net, Punkt til punkt opkobling, Web-løsning, Streaming af billede-data, Hastighed på netværk/båndbredde
Billede formater: - Niels Husted Kjær, Medical Insight (Præsentationen som PDF)
DICOM, Komprimering af billeddata
Data-sikkerhed: - Jan Thomsen, Rigshospitalet
Hvad siger loven? , Dataregistrering, VPN
10.50 PAUSE
11.00 Kvalitetssikring - Bryde Nielsen, Medical Insight
Skærme til diagnostik, PC’er til hjemmearbejdsplads, Hjemmearbejdsplads og arbejdstilsynet, Ergonomi – Stress, "Korrekt diagnose"- hvem har ret hvis flere ser/beskriver samme data?
12.00 Radiologi på Sundhedsdatanettet
Status og muligheder.
Lars Hulbæk, MEDCOM (Præsentationen som PDF)
Anny Føns, Frederiksborg (Præsentationen som PDF)
Erik Jacobsen, Multimed (Præsentationen som PDF)
12.30 FROKOST
13.15 Ansvarsforhold ved anvendelse af teleradiologi
Elisabeth Hersby - Sundhedsstyrelsen
13.45 Teleradiologi på røntgenafdelingen -
Hvidovre Hospital – indførelse og praktiske erfaringer
Aage Vestergaard, Hvidover Hospital (Præsentationen som PDF)
Frank Krieger Jensen, Hvidover Hospital (Præsentationen som PDF)
14.10 Overenskomstmæssige forhold
Karsten Nielsen – Formand for FAS
14.30 Teleradiologi i Norge
Jan Strømer - Tromsø (Præsentationen som PDF)
15.00 KAFFE
15.20 Præsentation af Teleradiologisk betænkning - DRS (Betænkningen som PDF)
v/ DRS Teleradiologiske arbejdsgruppe:
De gamle undersøgelser - Finn Mathiesen (Præsentationen som PDF)
Ansvaret - Henrik Gregersen (Præsentationen som PDF 1) (Præsentationen som PDF 2)
Beskrivelsen - Erik Lundorf (Præsentationen som PDF)
16.00 Diskussionsoplæg og plenardiskussion
Teleradiologisk arbejdsgruppe – DRS
17.00 Afslutning
DRS teleradiologiske udvalgs oplæg 22. marts 2004
Teleradiologi vil uden tvivl komme til at påvirke vores fag, vores hverdag og vore arbejdsvilkår betydeligt i den kommende tid. Flere steder er teknologien allerede implementeret i det daglige virke og enkelte steder også anvendt i vagtsammenhæng.
Ved Dansk Radiologisk Selskabs generalforsamling i foråret 2003 blev det derfor besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med overskriften "Teleradiologi", som skulle se på de aspekter, som de nye teknologiske landvindinger giver det radiologiske speciale.
Arbejdsgruppen består af Finn Mathiesen, Carsten Thomsen, Erik Lundorf, Henrik Gregersen og Michel Nemery.
Arbejdsgruppens betænkning er tænkt som et oplæg til debat på temamødet d. 15. april 2004 på Rigshospitalet i forbindelse med selskabets generalforsamling, hvor vi håber på livlig diskussion og gerne hører fra alle med interesse for og/eller erfaring med emnet.
Definition og baggrund
:"Digital overførsel af radiologisk billeddiagnostisk materiale mellem geografisk adskilte enheder."
Det er ikke noget krav, at der foretages en radiologisk beskrivelse andet steds – alene overførsel af beslutningsgrundlag for klinikeren er udtryk for teleradiologi.
Teleradiologi er ikke en fjernbeskrivelse af optagelse fra andet sygehus. På samme måde som post adskiller sig fra telefoni, så er det ikke teleradiologi at sende og fjernbeskrive røntgenbilleder i fysisk form, som det tidligere blev gjort mellem Samsø og Odder via en lædertaske med færgen, eller når mammografiscreeningen på Fyn foretager optagelserne decentralt og beskriver de fysiske optagelser centralt.
Et af de tidligste eksempler på telemedicin var fremsendelse af EKG via fax til vagthavende cardiolog. Telefonisk overførsel af videosignaler fra et kamera over et lysbord har været anvendt til billeddiagnostik og Tandlægeskolen i Århus ledede i 1987 et projekt sammen med Jydsk Telefon med overførsel af digitaliserede røntgenbilleder fra praktiserende tandlæger via en ISDN forbindelse. Fjernprintning, hvor en ISDN forbindelse kan overføre den udskrevne filmside til en laserprinter på et andet sygehus, har ligeledes været anvendt. Fælles for disse teleradiologiske metoder er, at det er overførsel af billeder som ikke kan efterbehandles af modtageren – der er så at sige ingen datadybde i informationen, man kan ikke ændre på forstørrelse, gråtone eller kontrast i det modtagne materiale, og der kan ikke foretages rekonstruktioner eller annoteringer.
Hvis billedmaterialet skal kunne modtages med samme diagnostiske muligheder som på optagestedet, må alle billeddata sendes i et standardiseret format, dette er i praksis DICOM (Digital Imaging and Communications in Medicine) standarden udviklet af American College of Radiology (ACR) og National Electrical Manufacturers Association (NEMA) i 1985.
Teleradiologisk fjernbeskrivelse på baggrund af originaldata anvendes af flere danske privatklinikker og f.eks. mellem røntgenafdelingerne i Viborg Amt. Flere internationale firmaer har specialiseret sig i teleradiologisk fjernbeskrivelse, således findes et stort spansksporget firma i Madrid, som beskriver undersøgelser fra Syd- og Mellemamerika. Indiske firmaer beskriver nordamerikanske, engelske og endog norske undersøgelser på engelsk, ligesom der er flere norske firmaer som telebeskriver for norske sygehuse. En variation over temaet er indiske firmaer, der har specialiseret sig i at lave tidskrævende
3D og Volumerendering opgaver for amerikanske røntgenafdelinger, som derefter selv foretager diagnostiseringen. Som hjælp til diagnostiseringen er det muligt at foretage online telekonferering eller lade kontrasignering foretage af subspecialister.
Overførsel af allerede beskrevne undersøgelser foretages i Danmark f.eks. fra Viborg til Århus og Ålborg Universitetssygehuse, og fra Vest- og Nordsjælland sendes direkte til Rigshospitalets PACS arkiv, hvor klinikerne kan se undersøgelserne direkte på en Web klient uden om Rigshospitalets røntgenafdeling.
Juridiske spørgsmål
:Arbejdsgruppen vil anbefale, at der forud for indgåelse af aftale om telemedicinsk arbejde i detaljer laves skriftlige aftaler om
Teknologi og sikkerhed
:Teleradiologi adskiller sig teknisk set kun fra almindelig PACS arbejde ved sikkerhed, transmissionsform og kvalitetssikringen.
Det sikkerhedsmæssige aspekt ved transmission uden for den radiologiske afdelings lukkede sikrede netværk omfatter datakvalitet, dataintegritet og datasikkerhed.
Hvis billeddata overføres i fuldt DICOM format er der i princippet ingen kvalitetsmæssig forskel på hvordan overførslen er sket – det kan ske gennem et lukket amtsnet, via et VPN (virtuel private netværk) med krypterede data eller som vedhæftning til en e-mail med en krypterings nøgle. Hvis der derimod foretages en tabsgivende komprimering af data eller billedet overføres via streaming, må det klart angives for bedømmeren, at der ikke er tale om det fulde datasæt, og at man i tvivlstilfælde skal kunne hente hele datasættet. Det er også vigtigt, at man klart får markeret, om man har modtaget hele undersøgelsen, så man f.eks. ved om man kun ser på 3 ud af i alt 4 billeder. Ved afsluttet beskrivelse må det sikres, at der ikke ligge patienthenførbare data tilbage på arbejdsstationen, altså om harddisken stadig har billederne liggende, når maskinen slukkes, og det må sikres at gamle data slettes, så amtsborgmesterens billeder ikke kommer på internettet, hvis der sker indbrud i røntgenlægens hjem.
Transmissions- og kvalitetsmæssigt bør man skelne mellem lavt opløselige modaliteter (CT, MR, Scintigrafi, UL og PET), hvor matix er så lav, at enhver PC monitor kan vise den fulde opløsning uden tab og distorsion, og de højtopløselige modaliteter (CR og DR), hvor matix er så stor, at der med fordel kan sendes komprimeret, og hvor man på en almindelig PC farve monitor vil se en suboptimal gengivelse af billedet. Teleradiologiens achilleshæl er kvalitetssikringen, for så snart en undersøgelse forlader den radiologiske afdeling, har man ingen kontrol over monitoropsætning og betragtningsforhold. I princippet kan man betragte akutte undersøgelser på en bærbar PC via mobiltelefon siddende i sollyset på en sejlbåd, og afsenderen har ingen anelse om kvaliteten på modtagersiden.
Logistisk er der udfordringer i arbejdsgangen ved teleradiologi – hvordan får man adgang til gamle undersøgelser til sammenligning, og ved man i det hele taget at de eksiterer ? – hvordan gemmer man annoteringer dvs. mål, pile og notater samt markering af nøglebilleder ? – hvordan hæftes beskrivelsen til undersøgelsen og hvor skal evt. senere tilføjelser til beskrivelsen gemmes ? Hvor skal undersøgelserne egentlig langtidsarkiveres, og hvem har patientdata ansvaret og journalpligten?
Det teleradiologiske patientforløb:
En lang række af problemstillinger kræver overvejelser forud for implementering af teleradiologiske procedurer.
I det følgende har vi, med udgangspunkt i det teleradiologiske patientforløb;
opstillet en række punkter, som kræver stillingtagen, om end listen næppe er udtømmende:
Henvisning:
Visitation:
Udførelse af undersøgelsen:
Beskrivelse:
Konferering:
Udover spørgsmålene under patientforløbet vil der også være behov for overvejelser omkring;
kvalitetssikring og akkreditering;
Henrik Gregersen, Finn Mathiesen, Carsten Thomsen, Erik Lundorf og Michel Nemery.
Hent PowerPoint præsentationerne fra temamødet her
DRS har nedsat en teleradiologisk arbejdsgruppe. Nedenstående er resultatet af nogle af de mange overvejelser gruppen har gjort sig. Rapport til DRS Temadag april 2005.
Definition:
"Teleradiologi er transmission af radiologiske data fra en lokalitet til en anden, med det formål at foretage beskrivelse, bedømmelse, konsultation eller sammenligning med andre undersøgelser."
Gamle undersøgelser:
Gamle undersøgelser og beskrivelser:
Billederne ejes af den administrerende enhed, der har produceret dem, og det er denne enhed, der har ansvaret for billederne.
Beskrivelsen tillægges samme vægt som billederne, og ejerskabet er den billed-producerende enheds. Det er derfor også enhedens ansvar at opbevare beskrivelsen og distribuere den i forhold til lov om patientret-tigheder.
Ansvarsområdet omfatter således:
DRS teleradiologiske udvalg foreslår at:
Den enhed der har produceret en undersøgelse har ansvaret for at undersøgelsens billedmateriale arkiveres efter journalføringsbestemmelserne, foruden at henvisningen og primærbeskrivelsen (lokalt eller teleradio-logisk) samt evt. tillæg til beskrivelsen og/eller nye billedrekonstuktioner ligeledes arkiveres i samme RIS/PACS.
Ved second opinion bør det være en pligt, at sende kopi af et tillæg til den primært undersøgende afdeling, dels så primært beskrivende har en mulighed for at opponere mod tilføjelsen og/eller lære af sin evt. fejl, men også for at senere rekvireringer af undersøgelsen kommer til at indeholde tillægssvaret.
Man bør forlange, at alt, der sker omkring et billede eller en beskrivelse bliver logget minutiøst, måske helt ned til hvert museklik. Teleradiologisk bliver problemet at logge og registrere billedbedømmelsen på fjerntliggende arbejdsstationer. Enten må man sende logfilen tilbage til afsenderen, eller man må bruge systemer, der streamer billederne, og derved fortsat har styr på logfilen centralt.
Det ville derfor være ideelt, hvis de nye regioner samarbejdede om at danne et nationalt PACS arkiv, som i DICIM format kunne gemme alle danske røntgenundersøgelser incl. henvisning og beskrivelser incl. senere tillæg og rekonstruktioner.
Beskrivelse:
DRS teleradiologiske udvalg foreslår at:
Der bør ved teleradiologi altid foreligge en skriftlig aftale mellem parterne, som præciserer hvad man forventer af hinanden.
I henhold til lægeloven skal alle læger føre ordentlige optegnelser over deres behandling af patienter, og opbevare dem i overensstemmelse med persondata loven. Vores beskrivelse har i mange år været anset for vores optegnelser, og mange steder opbevarer man også henvisningerne i arkiv, som dokumentation i tilfælde af tvist. I teleradiologisk regi kan der være tale om, at en læge kortvarigt bedømmer billeder, sendt over E-mail fil, over en telefonlinie eller lignende. De overvejelser, man gør sig i bedømmelsen af billederne skal ifølge loven registreres og dokumenteres. Der skal foreligge en skriftlig aftale mellem parterne.
Der bør på sigt nedfældes en "mode of conduct" for, hvad man forlanger af en radiolog, der skal udføre funktioner, der ligger i sværhedsgrad fra: Akut bedømmelse af CT cerebrum for blødning, over beskrivelser af generelle undersøgelser, til beskrivelse af komplekse snitbilledundersøgelser, eller endda ekspert second opinion.
Ligeledes må man, med den frie adgang til at foretage beskrivelser overveje, at man laver retningslinier for, hvordan en bestemt undersøgelsestype beskrives.
Overenskomst:
Teleradiologi kan udøves via radiologs ansættelse på hospital på flere forskellige måder:
Denne teleradiologiske tjeneste kan ydes fra sygehuset eller fra radiologens hjem.
Teleradiologi kan ligeledes anvendes i forbindelse med Private Speciallægeklinikker:
1. Undersøgelser udføres på privatklinikken og distribueres til speciallæger, som i eget hjem beskriver de fremsendte undersøgelser.
2. Teleradiologisk privatklinik som modtager og kun beskriver undersøgelser udført andetsteds, - på hospital eller privatklinik. Kan beskrives i radiologens hjem eller på klinikken.
DRS teleradiologiske udvalg foreslår at:
Helt grundlæggende bør opstilling af arbejdsplads i hjemmet bero på frivillige aftaler mellem arbejdsgiver og radiolog.
Beskrivelser udført via privatklinik bør honoreres pr. stk, - hvor honoraret må være afhængigt af undersøgelsestypen og omfanget af denne, incl. gennemsyn af evt. mere end én tidl. undersøgelser til sammenligning. Aften, nat eller weekend arbejde, bør også indgå i honoreringen.
Beskrivelser udført i hospitalsregi af hospitalsansatte radiologer:
Inden teleradiologi startes op, bør man vide ret nøjagtigt, hvordan belastningsmønsteret er, både i dagtiden og i vagtperioden. I en periode derefter (først 3 mdr.,- dernæst yderligere perioder, - 6 – 12 mdr ) må antallet af teleradiologiske ydelser gøres op.
På baggrund af de indhentede tal vedr. tidsforbrug (og herunder også indregnet evt. "sparet" transporttid til afdelingen i vagten), må ændringer i vagt-periodernes længde og hyppighed, samt nyansættelser og evt. øget afspadsering eller "planlagt honoreret overarbejde" gennemføres.
Den klinisk arbejdende radiolog, som står midt i det daglige arbejde som vi kender det, vil ikke kunne påtage sig større teleradiologiske tjenester oveni. Mest hensigtsmæssigt kunne man forestille sig, at der i dagtiden var en/flere radiolog(er), som kun gjorde teleradiologisk tjeneste den dag (i et roligt rum, uden telefoner m.m.). Evt. flere radiologer på skift i perioder i dagens løb m.h.p. stillingtagen indenfor særlige subspecialer. Kører man i hospitalsregi ventelisteprojecter el. lign som beskrives fra radiologens hjem bør disse honoreres pr. stk (og i øvrigt jævnf. privatklinikker)
Dansk Radiologisk Selskab bør formulere en politik på følgende:
Hvor stort et område kan en radiologisk specialist dække ?
F.eks set i lyset af de kommende regioner? Det afhænger selvsagt af antallet af undersøgelser, samt typen af disse incl subspecialiseringen. Teleradiologen vil kunne være endog meget effektiv, hvis man kun er beskæftiget med kontinuerligt beskrivearbejde. Een arbejds"time" bør i så fald være på 50 min + 10 min pause, - foruden de sædv. 29 min spisepause. Foregår dette ikke blot i dagtiden, men også i forb. med vagttjeneste vil det være nødv. med flerholdsdrift døgnet igennem. Omvendt vil det a.h.t. mindskning af vagtbelastningen være nødvendigt, at søge klare aftaler om, hvilke undersøgelser og indikationer der kan accepteres som akutte,- ligesom den vagthavende radiolog må forventes i nogen grad, også at skulle bruge tid på at fungere som "klinisk radiolog".
Hvad skal teleradiologen kunne nå at beskrive pr. tidsenhed?
En klinisk arbejdende, hospitalsansat radiolog bruger ca. 40 % af arbejdstiden til beskrivearbejde, - sv.t. ca. 12-14.000 "blandede" undersøgelser pr. år. Teleradiologen, som ikke skal bruge så megen tid på "ikke-beskrivelse", forventes således at kunne beskrive væsentlig mere, - ii antal dog naturligvis meget afhængigt af hvilke typer undersøgelser der er tale om (MR, CT, "Alm.rtg.", "Blandet"). Om dette vil kunne tilpasses den hurtige, contra den mere langsomme radiolog vil jo så være spørgsmålet, - forhold som man allerede har erfaringer med i udlandet. For den hospitalsansatte radiolog vil det under alle omstændigheder være ønskeligt, om der, vedr. undersøgelsernes antal, kan fastlægges en øvre grænse for, hvad man må kalde en rimelig arbejdsbelastning pr. tidsenhed (time, dag, måned, år), - og det er i denne forbindelse værd at erindre, at der vil kunne føres regnskab med antallet af den enkelte radiologs beskrivelser via radiologens digitale signatur på disse (for få, - eller "for mange"). Arbejdssituationen kan således få et præg af accord arbejde! – og tilsvarende kontraktansættelser.
Arbejdspladsen i hjemmet:
Der er principielt to modeller:
Hjemmearbejdspladsen, hvor arbejdsgiveren stiller en skattefri hjemme-pc til rådighed, og hvor arbejdsmiljøloven pålægger arbejdsgiveren at stille passende inventar og hjælpemidler til rådighed.
Arbejdsgiveren betaler her udstyret inkl. tilbehør, d.v.s. computer, skærm, printer, og netværksforbindelse f.eks. ADSL. Arbejdsgiveren kan her afskrive udstyret med 75 % over 3 år. Hvis arbejdsgiver betaler abonnementet for bredbåndsforbindelsen, er den skattefri for arbejdstager, som dog, hvis den også bruges som telefonlinie, beskattes efter reglerne for fri telefon. Det er arbejdsgiveren som ejer udstyret, som er skattefrit for arbejdstager.
Hjemme - PC - ordning:
Arbejdsgiveren stiller udstyret til rådighed, og arbejdstager kommer her til selv at betale for udstyret via et månedligt beløb over lønnen. Udstyret kan også leases eller lejes. Aftalen indgås med arbejdsgiveren og lovgivningen stiller ingen særlige krav til inventar m.m. Da medarbejderen selv betaler til udstyret, giver det ret til et skattefradrag på 3500 kr. pr år. Bredbåndsforbindelsen er skattefri, men der beskattes efter reglerne for fri telefon, hvis bredbåndet benyttes til telefoni. Arbejdsgiveren ejer udstyret indtil det er betalt, - samt naturligvis ved leasing eller leje.
Hvilken løsning den enkelte vælger vil naturligvis være individuelt, men skal ses i lyset af de krav, der naturligt skal stilles til kvaliteten og funktionaliteten af udstyr, der skal anvendes til billeddiagnostik. Om man ønsker sit hjem ommøbleret i.h.t. arbejdstilsynets krav skal naturligvis også overvejes, - men sikre at de diagnostiske forhold i alle måder er optimale, er man af gode grunde forpligtet til.
Forsikringsforhold:
Udstyr opstillet i hjemmet af arbejdsgiver skal være dækket af arbejdsgivers forsikringer. Dette gælder brand, hvad enten den er opstået i radiologens hjem, og derved skader udstyret, - eller er opstået i det opstillede udstyr med skader på radiologens hjem til følge. Tyveri skal være dækket på samme måde
Lægen og patienten vil være dækket af sædvanlige ansvarsforsikringer.
Hvem har ansvaret for kvaliteten af arbejdsstationen?
DRS teleradiologiske udvalg foreslår at:
DRS teleradiologiske udvalg, marts 2005.
Finn Mathiesen Webmaster DRS