opdateret 3. oktober 1997
Medlemsblad nr. 4 Oktober 1997:
Nu er det atter efterår og vi håber, at I alle har haft en god sommer.
Som tidligere meddelt er der ikke længere septembermøde, og i stedet vil årets novembermøde blive afholdt som et 3 dages møde i Århus. Programmet kan ses senere i dette blad. Fremover vil der også kun være et møde om efteråret, som vil blive afholdt mellem september og november, og skiftevis i Århus og København. Dette vil blive et to-dages møde, evt. Forudgået af E-kursus. Der vil fortsat være videnskabeligt møde i april, evt i forbindelse med E-kursus, og forårsmøde, som dog næste år ikke vil blive afholdt på grund af Nordisk kongres i København.
Den nye bestyrelse er nu godt i gang, og for at medlemmerne har endnu bedre mulighed for at følge med i ,hvad der foregår i Selskabet, vil vi som noget nyt prøve at trykke referatet fra bestyrelsesmøderne i medlemsbladet.
Angående legaterne fra Siemens og Philips har der fortsat kun været én ansøger, og bestyrelsen vil derfor endnu engang opfordre yngre radiologer til at søge disse. Der skal indsendes en motiveret ansøgning inclusiv budget til formanden for Selskabet. Vi ser gerne, at ansøgeren er aktiv deltager i kongres eller lignende, eller kan dokumentere at pågældende møde, kongres eller studieophold har relevans til ansøgerens videnskabelige arbejde eller engagement på afdelingen.
Vi håber, at der kommer rigtig mange til årets novembermøde med festmiddag og legatuddeling.
Charlotte Strandberg
Der er endnu kun indkommet få foredrag til novembermødet, hvorfor tidsfristen forlænges til 15. oktober 1997.
Abstract indsendes til sekretæren for selskabet.
Vedrørende Sundhedsstyrelsens udvalg vedrørende Lægefaglig Basis for Sundhedsvæsenets Struktur.
De videnskabelige selskaber er koordineret af Dansk Medicinsk Selskab blevet bedt om at udarbejde såvel kvalitative som kvantitative data vedrørende Lægefaglig Basis for Sundhedsvæsenets Struktur, jf. efterfølgende 2 skrivelser af hhv. 2/5 og 1/7 1997 fra Sundhedsstyrelsen.
Der er etableret en arbejdsgruppe bestående af
Adm. overlæge Anne Grethe Jurik, Radiologisk afdeling R, Århus Kommunehospital (formand)
Overlæge Anne Marie Nehen, Neuroradiologisk afdeling P, Århus Kommunehospital Overlæge Tom Troels Hansen, Røntgenafdelingen, Hjørring Sygehus
Adm. overlæge Helle Lindewall, Billeddiagnostisk afdeling, Amtssygehuset i Roskilde
Overlæge Steen Linnequist, Røntgenafdelingen, Esbjerg Sygehus
Overlæge Niels Bartholdy, Røntgendiagnostisk afdeling, Aalborg Sygehus
Overlæge Jens Boesen, Røntgenafdelingen, Frederiksberg Hospital
Repræsentant for billeddiagnostisk afdeling, Rigshospitalet (Karen Damgaard)
Reservelæge Jens Kristian Iversen, Radiologisk afdeling R, Århus Kommunehospital (FYR-repræsentant)
Hvad angår de kvantitative aspekter vedrørende etablering af funktionsbærende enheder er der planlagt et indledende møde med repræsentanter fra alle tværgående specialer med henblik på, hvorledes disse skal gribe dette aspekt an.
Der er som svar på spørgsmål i brev af 2/5-97 indsendt efterfølgende bidrag.
Med venlig hilsen
Anne Grethe Jurik
02.09.97
Radiologi
Nuværende status og forventede udviklingstendenser
Radiologi omfatter udførelse og vurdering af undersøgelser baseret på konventionel røntgenteknik, ultralyd-, CT- og MR-skanning samt billedvejledte invasive diagnostiske og terapeutiske procedurer. Såvel diagnostiske som terapeutiske procedurer forudsætter et tæt samarbejde med de henvisende klinikere, og behovet for radiologisk subspecialisering vil øges for at sikre specialiserede tværfaglige teamfunktioner. Der er endnu ikke etableret radiologiske subspecialer i Danmark, men i overensstemmelse med tendenserne i EU forventes etablering af følgende subspecialer: neuro-, muskuloskeletal, thorax- (inkl. mammografi), gastrointestinal, urogenital, kardiovaskulær og pædiatrisk radiologi. For at sikre optimal kvalitativ og kvantitativ aktivitet hvad angår radiologisk produktivitet, uddannelse, forskning og udvikling med lavest mulige ressourceforbrug, vil det vedvarende være vigtigt at bevare specialet i selvstændige radiologiske afdelinger med uhindret samspil mellem forskellige billeddannende modaliteter.
De radiologiske funktioner varetages aktuelt af 8 afdelinger med lands- og landsdelsfunktioner, 61 afdelinger klassificeret som afdelinger på basisniveau, samt heltids og deltids speciallægepraksis i Københavns og Frederiksberg kommune og en enkelt i Århus Amt. 33 hospitalsafdelinger har uddannelsesforpligtelse over for yngre læger, medens funktionerne på 36 afdelinger udelukkende varetages af overlæger. Etablering af billedtransmissionsmuligheder vil muligvis medføre reduktion i antallet af lægebemandede mindre radiologiske afdelinger (i alle tilfælde hvad angår vagtberedskab) med tilsvarende oprustning af større afdelinger.
Alle radiologiske afdelinger udfører konventionelle røntgenundersøgelser og ultralydskanning. CT-skannere findes på alle større centralsygehuse og lands-/landsdelssygehuse, og i næsten alle amter er der - eller påtænkes - MR-skanner. På landsbasis blev der i 1995 udført 2.906.247 undersøgelser, hvoraf 2.250.992 var ikke invasive konventionelle røntgenundersøgelser, 129.605 røntgenvejledte invasive eller interventionelle procedurer, 26.019 angiografier, 323.844 ultralydundersøgelser/interventionsprocedurer, 127.831 CT- og 32.850 MR-undersøgelser. Radiologien er præget af en rivende teknologisk udvikling, specielt indenfor ultralyd-, spiral-CT- og MR-skanning, digitaliseret konventionel radiologi samt mini-invasive procedurer. Der forventes stigende antal ultralyd- og MR-undersøgelser uden tilsvarende reduktion i antallet af konventionelle røntgenundersøgelser. MR-udviklingen går mod hurtigere undersøgelsesteknikker, så MR i mange diagnostiske situationer vil komme til at udgøre et attraktivt alternativ til CT-skanning. Det forventes, at mange konventionelle angiografier gradvist afløses af MR/CT-angiografi, alternativt af ultralyd-Doppler-undersøgelser evt. med anvendelse af ultralydkontraststoffer. Digitalisering vil give mulighed for papir- og filmløse radiologiske afdelinger med elektronisk billedtransmission/kommunikation afdelingerne imellem og til kliniske afdelinger.
Samarbejdende specialer
I radiologien samarbejdes med alle kliniske specialer, dog overvejende med nedenstående specialer 1-12:
1: Kirurgi (alle subspecialer)
2: Ortopædkirurgi
3: Neurokirurgi
4: Anæstesiologi
5: Intern medicin (alle subspecialer)
6: Onkologi
7: Pædiatri
8: Neuromedicin
9: Oftalmologi
10: Oto-rhino-laryngologi
11: Gynækologi/obstetrik
12: Dermatovenerologi (vedr. ledsagende muskuloskeletale lidelser)
13: Psykiatriske specialer (i tilfælde af mistanke om somatisk lidelse)
Der er desuden formaliseret samarbejde med følgende tværgående specialer:
1: Patologisk anatomi (vedr. patologiprøver udtaget vejledt af billeddiagnostisk procedure)
2: Klinisk fysiologi/nuklearmedicin
10 egenskaber, der karakteriserer en god radiologisk afdeling
1: Godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med demokratisk medarbejderindflydelse og optimalt velfungerende internt tværfagligt samarbejde på afdelingen
2: Højt teknologisk stadium med ergonomisk korrekt apparatur og tilstedeværelse af alle nødvendige modaliteter i relation til de diagnostiske krav, der stilles til afdelingen
3: Løbende kvalitetskontrol vedr. kassetter, film, fremkaldeproces, apparatur mm. så billedkvalitet og patientdosis optimeres
4: Kvalitetskontrol mhp. patienttilfredshed og billeddiagnostiske diagnoser
5: Strålehygiejnisk bevidst personale, så der sikres lavest mulig dosis til såvel personale som patienter
6: Optimal anvendelse af undersøgelsesmetode i relation til den kliniske problemstilling (sikre at det altid er den/de undersøgelser, som har højst diagnostisk værdi, der bliver udført)
7: Sufficient udnyttelse af økonomiske ressourcer (optimal anvendelse af personalet med tilpasning til stigende krav vedr. visse undersøgelser og evt. fald vedr. andre) og sikring af høj cost-efficacy for de udførte undersøgelser
8: Superviseret uddannelse af alle personalegrupper under uddannelse på afdelingen efterfulgt af kontinuerlig uddannelse såvel internt på afdelingen som eksternt
9: Forskning indenfor og udvikling af det radiologiske speciale bl.a. baseret på erhvervelse af nødvendig viden udefra mhp. udvikling/fornyelse
10. Velfungerende samarbejde med alle henvisende instanser bl.a. inkluderende velforberedte konferencer og etablering af tværfaglige organ/sygdomsrelaterede teamfunktioner med klinikerne
10 egenskaber, der karakteriserer en dårlig radiologisk afdeling
Det modsatte af ovennævnte for en god afdeling
10 egenskaber, der karakteriserer en god samarbejdende afdeling
1: Rekvirerer kun velindicerede undersøgelser/terapeutiske procedurer og laver suffi-ciente henvisninger/rekvisitioner
2: Giver mulighed for problemorienteret radiologisk diagnostik snarere end rekvirering af specifikke undersøgelser
3: Forståelse for radiologernes valg af undersøgelsesmodalitet baseret på radiologisk fagviden
4: Sufficient fremmøde og forberedelse til konferencer
5: Holder orden på evt. lånte billeder, så de ikke bortkommer
6: Sørger for at undgå dobbeltundersøgelser ved at kontrollere, at patienten ikke er undersøgt andetsteds, og fremskaffer evt. tidligere billedmateriale til konferering
7: Tager højde for nødvendig radiologisk assistance ved planlægning af den kliniske afdelings aktivitet, feks. ambulatorie- og operationsplanlægning
8: Forståelse for at radiologiske afdelinger varetager diagnostik for mange kliniske specialer og kan af lægefaglige grunde være nødt til at prioritere en anden afdeling højere (feks. et akut traumeafsnit)
9: På større afdelinger etablering af tværfaglige teams med radiologerne som aktive deltagere
10: Delagtiggør radiologer i videnskabelige projekter, der involverer billeddiagnostiske undersøgelser
10 egenskaber, der karakteriserer en dårlig samarbejdende afdeling
Det modsatte af ovennævnte for en god afdeling
10 egenskaber, der karakteriserer en god syghusadministration
1: Uddelegerer ansvar og kompetence til veldefinerede afdelingsledelser, inkluderende personalepolitik og økonomi
2: Kort og effektiv kommunikationsvej mellem afdelingsledelserne og administrationen/besluttende sygehusledelse
3: Formidle kontinuerlig kommunikation og information til samt mellem alle hospitalets afdelingsledelser, servicefunktioner mm. i en overordnet samarbejdsfremmende organisation, der har forståelse for tværgående specialers vanskeligheder i form af ofte blot at skulle følge med vedr. kliniske tiltag
4: Langsigtet planlægning med tæt kommunikation til alle berørte afdelinger og i synligt samarbejde med administrativ forvaltning og bevilligende politiske instanser, så der tilvejebringes sufficiente ressourcer
5: Overordnet indsigt i alle afdelingers økonomi (overforbrug/budgetproblemer) og personalepolitik (effektivitet, sygefravær mm.) bl.a.. i forhold til andre sygehuse indenlandsk såvel som udenlandsk
6: Sørge for nødvendige økonomiske ressourcer til tidssvarende apparatur med kapacitet svarende til forbruget og tilsvarende personaleressourcer så der undgås "flaskehalse"/lange ventetider, som kan forlænge og fordyre patientbehandlingen
7: Forståelse for og økonomisk planlægning af en fast procentuel afskrivning af "omkostningskrævende" apparatur med reservering af ressourcer til vedligeholdelse/nødvendigt løbende nyindkøb
8: Overordnet indsigt i og lydhørhed overfor radiologiske afdelingers behov for udvikling og etablering af cost-effektiv undersøgelsesteknologi i relation til hospitalets kliniske funktioner med etablering af økonomi til nødvendigt apparatur og ledsagende uddannelse samt teknologievaluering
9: Indsigt i og styrke til at befordre omfordeling af ressourcer mellem sygehusets afdelinger ved implementering af cost-effektiv radiologisk teknologi og nye indikationsområder samt tilvejebringe politisk forståelse for omfordeling af ressourcer feks. fra sygedagpenge/førtidspensionmidler til cost-effektiv radiologisk procedure såsom MR-skanning af skadet knæled
10: Forståelse for, at apparaturomkostninger er små i forhold til øvrige drift, og at apparatur, der skal anvendes til daglig klinisk diagnostik, ikke bør financieres af fondsmidler
10 egenskaber, der karakteriserer en dårlig syghusadministration
Det modsatte af ovennævnte for en god syghusadministration
Udenlandske afdelinger, der udmærker sig ved høj kvalitet
Oversøisk: Emory Clinic, Atlanta, Georgia, USA, der har international anerkendelse vedr. ekspertise indenfor mammadiagnostik
Europæisk: Munich Universitetshospital, der bl.a. har markeret sig indenfor muskuloskeletal radiologi
Skandinavisk: Lunds Universitetshospital, der videnskabeligt og teknologisk er velforankret med etablering velfungerende regionalt samarbejde bl.a. inkluderende fælles teknologisk udvikling med de tilknyttede hospitaler
BASISKURSUS I DIGITAL RADIOLOGI:
Målgruppe: Personale ansat på Radiologiske afdelinger med interesse for digital radiologi.
Kursusbeskrivelse: Kurset har til formål at give en basisviden om digital radiologi og anvendelsen af ny informationsteknologi på den radiologiske afdeling. Undervisningsformen vil veksle mellem foredrag, gruppearbejde og praktiske øvelser.
Undervisere: Personale fra Billeddiagnostisk og Medicoteknisk afdeling, Skejby Sygehus.
Hvor/hvornår: Skejby Sygehus d. 19-21/11 1997
Tilmelding: Senest d. 1/10-97
Begrænset deltagerantal: 20
Pris: 1500 Dkr. inkl. kursusmateriale, frokost, kaffe alle 3 dage
1. dag: DET DIGITALE BILLEDE
· Grundlæggende datalogi - begreber
· Digitalisering - grundlæggende principper
· Digital billedbehandling
· Digitale undersøgelsesmodaliteter
· Billedpladesystem
· Digital Gennemlysning
· Rundvisning på Røntgenafsnittet Skejby Sygehus
· Hands on - arbejde med digitale billeder - praktiske opgaver på billedarbejdsstationer.
2. dag: KOMMUNIKATION OG HÅNDTERING AF DIGITALE BILLEDER
· PACS
· Principper for arkivering og kommunikation af digitale billeder
· Netværk /teleradiologi
· Standarder indenfor billedkommunikation - DICOM
· Hands on - arbejde med digitale billeder - praktiske opgaver med billedkommunikation.
3. dag: ARBEJDET PÅ DEN DIGITALE AFDELING:
· RIS - Røntgeninformationssystem
· Integration af informationssystemer
· Arbejdsgange på den digitale afdeling
· Hands on - arbejde med digitale billeder - praktiske opgaver på digitale modaliteter
· Kvalitetskontrol
· Strategi for indførsel af ny teknologi - udvikling indenfor området.
EU-direktiv om medicinsk bestråling:
Et rådsdirektiv inden for sundhed.
Rådets direktiv 97/43/Euratom af 30. juni 1997 om beskyttelse af personers sundhed mod faren ved ioniserende stråling i forbindelse med medicinsk bestråling og om ophævelse af direktiv 84/466/Euratom.
EF-Tidende nr. L 180 af 9. juli 1997. Købes via boghandlerne eller ses på bibliotekerne.
Artikel #069655 - godkendt den 30/07/97.
Følgende har ønsket optagelse som ekstraordinært ikke lægeligt medlem:
Direktør Leif Schiermer, TIBOR INTERNATIONAL, Roskildevej 48 R, Hillerød.
Produktspecialist Jette Dyhrholm, SCHERING A/S, postboks 69, 2920 Charlottenlund.