opdateret 2. januar 1998
Medlemsblad nr. 5 December 1997:
Der har siden sidst været afholdt E-kursus i Århus vedrørende "Akut traumatologi, inkluderende den multitraumatiserede patient". Det er med glæde, vi så deltagelse af i alt 59, men desværre var der mange som overskred tilmeldingsfristen, hvilket giver en hel del administrative problemer. Vi håber derfor, I efterfølgende vil tilmelde jer indenfor fristen. E-kurset blev efterfulgt af et fællesmøde for Dansk Forening for Neuroradiologi og Dansk Radiologisk Selskab, arrangeret af professor Carsten Gyldensted og overlæge Anna Marie Nehen, d. 6.11.97 med neuroradiologiske emner og d. 7.11.97 med hovedemnet radiografuddannelsen. Der var stor deltagelse inkluderende radiografer og røntgensygeplejersker. Den tværfaglige deltagelse var specielt frugtbar vedrørende radiografuddannelsen og udmøntede sig i, at der vil blive etableret en tværfaglig arbejdsgruppe, der skal komme med et konstruktivt forslag vedrørende radiografuddannelsen. Mødet d. 7.11.97 afsluttedes med frie foredrag, abstracts for disse er trykt senere i bladet.
Der har desuden siden sidst været afholdt møde i arbejdsgruppen vedrørende Lægefaglig Basis for Sundhedsvæsenets struktur, og der er i overensstemmelse med ønsket i det tidligere trykte brev fra Sundhedsstyrelsen pr. 1.7.97 udarbejdet udkast vedrørende funktionsbærende enheder inden for radiologien. Dette er trykt senere i bladet.
Bestyrelsen har - som det vil fremgå af sidste og aktuelle medlemsblad - besluttet at trykke referater fra bestyrelsesmøder i medlemsbladet, så alle er orienteret om, hvilke problemstillinger der tages op og hvilke løsningsforslag vi kommer med. Dette for at udvikle demokrati, idet vi med glæde modtager kommentarer/ændrings-forslag vedrørende vores arbejde.
Med venlig hilsen Anne Grethe Jurik, Formand for Dansk Radiologisk Selskab
Følgende har ønsket optagelse som ordinært lægeligt medlem:
Reservelæge Lone Østergård, Jyllandsvej 17, Middelfart.
Reservelæge Khaled Arif, Enggårdsgade 48, 1. sal th, DK-9000 Ålborg.
Reservelæge Jon Asmussen, Ll Skt Mikkelsgade 11, 1. tv, DK-8800 Viborg.
Følgende har ønsket optagelse som ekstraordinært ikke lægeligt medlem:
Produktspecialist Poul Erik Holm, Nycomed Danmark A/S, Langebjerg 1, 4000 Roskilde.
Direktør Ian Lauritzen, Philips Medico A/S, Prags Boulevard 80, 2300 København S.
Allan de Neergård, Åge Christensen A/S, Ingeniør og Handelsfirma, Postbox 399,2500 Valby.
Carsten Trant, Mogens Balslev, Rådgivende Ingeniørfirma, 2610 Rødovre.
Hans Jürgen Nissen, Mediwest Aps, Nordre Fasanvej 113-115, 2000 København F.
Det tidligere annoncerede 9. Efteruddannelseskursus i Almen Ultralyddiagnostik, Schæffergården , den 12-13. marts 1998, bliver desværre aflyst, men vi kan alle se frem til næste kursus som vil blive: 25.- 26. marts 1999.
Samarbejdstanker fra en billeddiagnostiker.
Radiologien har udviklet sig eksplosivt i de sidste 20-30 år, dels med CT, men nok så meget med de ikke-røntgenologiske teknikker ultralyd og magnetisk resonans.
Det er umuligt for den enkelte billeddiagnostiker at fordybe sig i alle modaliteter. Ikke desto mindre arbejder vi, eller kommer til det i nær fremtid, med alle metoder på et eller andet integreret niveau i hverdagen.
Af historiske grunde (personligt initiativ/engagement, forskning, udvikling) har de forskellige billeddiagnostiske metoder skabt naturlige interesse-fora, -klubber, -foreninger, -selskaber, så vi idag står med et DRS, nogle subspecialiserede foreninger (neuro,børn,vaskulær-intervention), et veletableret DUDS med store fremtids-udviklinger, og et DSMMR med stort potentiale. I udgangspunktet er der forskel i metoderne og billeddannelsen, men basalt drejer det sig i hverdagen om det samme for os alle, og det er der vi har vores talent, - den visuelle perception.
En del af aktiviteten i de forskellige modaliteter er allerede integreret i uddannelsen af radiologer, dels i A-kurserne, dels frivilligt basiskurserne i CT, UL og MR, og endelig som organ/emnekurser, heriblandt E-kursusrækken.
Imidlertid ligger en hel del af specielt efteruddannelsen, til trods for integrationen i hverdagen, i de forskellige selskabers regi og dermed principielt ukoordineret, selv om et vist samarbejde/kommunikation ikke kan afvises/finder sted.
Jeg er af den opfattelse at dette forhold er en smule paradoxalt, specielt nu hvor modaliteterne er over udviklingsstadiet og er indarbejdede i hverdagen, og set i lyset af at vi nu alle uddannelsesmæssigt er radiologer. Endvidere er vi kun nogle få hundrede speciallæger i DK, som kun udgør under 1 promille af jordens befolkning, hvorfor decentraliseringen i de tre selskaber står i modsætning til både en national og international trend i at samle aktiviteterne i større fora/organsøjler uanset modalitet.
Forholdet bliver endnu mere objektivt markant i og med at der fra centralt hold (Lægeforeningen, Sundhedsstyrelsen, EU) er eller kommer krav om en kvalitetssikring af det indtil nu personligt initiativ prægede, stedvis sporadiske, efteruddannelsesniveau, formelt i form af en certificering. Det stiller store krav til en formaliseret efteruddannelse med grundig planlægning og kvalitetssikring af niveau/indhold. (Dette er DRS’ E-udvalg allerede klar over og vil arbejde herfor). Det forberedende arbejde med certificering er i gang.
Med baggrund i ovenstående, og specielt sidstnævnte, vil jeg finde det fuldstændig naturligt med et formaliseret og integreret samarbejde (hvem sagde fusion?) om både A-kurserne og Efteruddannelsen mellem de 3 selskaber.
Jeg skal understrege at ovennævnte er min personlige opfattelse og ikke (endnu?) repræsenterer E-udvalget i DRS, endsige opfordringer fra selskabernes bestyrelser. Jeg ville imidlertid finde det glædeligt med respons herfra og også gerne fra de menige medlemmer.
I øvrigt mener jeg ioniserende stråling skal begrænses.
Niels Skovgaard, Røntgenafdelingen, Amtssygehuset i Glostrup
DANSK RADIOLOGISK SELSKAB’s oplæg vedrørende:
Funktionsbærende enheder indenfor specialet Radiologi
Radiologi omfatter udførelse og vurdering af undersøgelser baseret på konventionel røntgenteknik og ultralyd-, CT- og MR-skanning samt billedvejledte invasive diagnostiske og terapeutiske procedurer. Såvel diagnostiske som terapeutiske procedurer forudsætter et tæt samarbejde med de henvisende klinikere for at sikre hensigtsmæssige diagnostiske og terapeutiske strategier. Etablering af funktionsbærende enheder indenfor radiologien vil derfor i høj grad afhænge af organiseringen af de kliniske specialer. Umiddelbart synes det dog ud fra et radiologisk synspunkt hensigtsmæssigt at basere enhederne svarende til de nuværende amter.
Den specialisering, der er vedrørende de kliniske fag, har nødvendiggjort etablering af ekspertfunktioner/subspecialisering også indenfor radiologien. Selvom der endnu ikke er anerkendte radiologiske subspecialer bør en funktionsbærende enhed have ekspertice indenfor de i andre europæiske lande anerkendte organrelaterede subspecialer, neuro-, muskuloskeletal, thorax-, gastrointestinal, urogenital, kardiovaskulær og pædiatrisk radiologi samt mammografi, således at radiologerne kan indgå i teamfunktioner/tværfagligt samarbejde med henvisende klinikere, f.eks. som det mange steder er etableret vedrørende mammadiagnostik og -behandling.
Trods organsubspecialiseringtendensen indenfor radiologien anses det, uanset strukturering vedrørende kliniske funktionsbærende enheder, vigtigt at bevare de billeddiagnostiske procedurere i selvstændige radiologiske afdelinger med uhindret samspil mellem forskellige billeddannende modaliteter, så der sikres optimal kvalitativ og kvantitativ aktivitet hvad angår produktivitet, uddannelse, forskning og udvikling med lavest mulige ressourceforbrug.
Som basis for etablering af funktionsbærende enheder indefor radiologien findes i dag 68 radiologiske afdelinger i Danmark, hvoraf 32 har uddannelsesforpligtigelser overfor yngre læger medens funktionerne på 36 afdelinger udelukkende varetages af overlæger. På landsbasis blev der i 1995 udført i alt 2.906.247 undersøgelser, hvoraf 2.250.992 var ikke invasive konventionelle røntgenundersøgelser, 129.605 røntgenvejledte invasive eller interventionelle procedurer, 26.019 angiografier, 323.844 ultralyd-, 127.831 CT- og 32.850 MR-undersøgelser. Aktuelt betjener alle radiologiske afdelinger såvel hospitalsafdelinger/-ambulatorier som den primære sundhedssektor og speciallægepraksis (bortset fra i Københavns og Frederiksberg kommune samt Århus kommune hvor der er betjening af den primære sundhedssektor og speciallægepraksis i radiologisk speciallægepraksis), og der ydes såvel akutte som elektive funktioner.
Hver funktionsbærende enhed skal kunne varetage alle ikke højt specialiserede radiologiske funktioner, der er nødvendige for en optimal patientbehandling, dvs. såvel konventionel røntgenteknik som ultralydskanning inkl. Doppler, CT- og MR-skanning samt angiografi, men ikke nødvendigvis på alle sygehuse, der indgår i enheden. Lokal ekspertise samt geografiske forhold kan spille en rolle for fordelingen af funktioner i enheden. Den nære kontakt mellem radiologer og henvisende klinikere, som er nødvendig for at oparbejde en velfungerende teamfunktion, anses i denne sammenhæng for meget vigtig.
Apparaturmæssigt skal afdelingerne i enheden generelt være udstyret til at udføre de radiologiske procedurer, som de tilknyttede specialer leverer passende patientgrundlag for. Udover konventionelt røntgenudstyr, der gradvist bliver digitaliseret, og ultralydapparatur med Doppler bør CT- skanner indgå som en del af udstyret på en større afdeling, og der bør i hver enhed være MR-skanner. Placering af CT- og MR-skannere indenfor enheden må afhænge af de involverede afdelingers funktioner (f.eks. akut traumatologi) og befolkningsgrundlaget. Specielle funktioner såsom visse interventionelle indgreb bør, under hensyntagen til patientunderlaget, samles et sted i enheden. Der bør indenfor enheden altid være mulighed for diagnostiske angiografier men etablering af ekspertfunktioner såsom endovaskulær terapi forudsætter, at der er særlig radiologisk ekspertise, tilstrækkeligt patientgrundlag og mulighed for at etablere tværfagligt samarbejde, så der sikres tilknyttede kliniske eksperter. Er dette ikke tilfældet må angiografiske specialfunktioner med invasive procedurer udføres på lands- og landsdelshospitaler med den fornødne radiologiske og kliniske (kar/hjerte/neurokirurgisk) ekspertise. ERCP og lever-/galdevejsintervention bør kunne udføres i de funktionsbærende enheder ( f.eks. på større sygehuse), for ERCP'ernes vedkommende typisk af medicinere eller kirurger i samarbejde med radiologer. Endoluminal ultralydundersøgelse af oesophagus, pancreas, tarme mm. udføres aktuelt kun få steder med fornøden ultralyddiagnostisk og endoskopisk ekspertise. Den fremtidige placering må afhænge af ekspertisens lokalisation. Klinisk mammografi udføres i dag på mange radiologiske afdelinger, men kræver speciel radiologisk ekspertise og bør derfor forsøges centraliseret i enheden for at opretholde et højt kvalitetsniveau og et tæt samarbejde mellem radiolog, kirurg, patolog og onkolog - alle med speciel interesse for området og med tæt kontakt til primærsektoren.
Organisering vedr. vagtberedskab indenfor funktionsbærende enheder vil i høj grad afhænge af fordelingen af kliniske specialer. Radiologiske afdelinger ved hospitaler, der udelukkende har elektive funktioner behøver ikke nødvendigvis at have akut lægeberedskab, men bør have mulighed for billedtransmission til afdelinger med akut beredskab. Til gengæld vil der være behov for vagtberedskab på speciallægeniveau på hospitaler med akutte funktioner f.eks. inden for neurologi/neurokirurgi, traumatologi, abdominalkirurgi og urologi. Elektronisk billedtransmission giver desuden mulighed for, at mindre sygehuse efter konferering kan indlede akut behandling eller foretage yderligere billeddiagnostiske undersøgelser inden overflytning til større sygehus eller evt. hindre overflytning.
Med en forventet gradvis digitalisering af radiologiske afdelinger og etablering af billedtransmission/-kommunikation vil der være mulighed for et tæt lægefagligt samarbejde mellem sygehusene indenfor en funktionsbærende enhed. Dette vil f.eks. kunne befordre samarbejde om udførelse af undersøgelser så apparaturkapaciteten i enheden udnyttes fuldt ud på alle afdelinger selvom den lægelige ekspertice måske befinder sig på et andet sygehus.
Af hensyn til uddannelse, forskning og udvikling er det nødvendigt at der indenfor den funktionsbærende enhed findes en overordnet ansvarlig radiolog, der varetager disse vigtige aspekter af specialet. Radiologiske afdelinger med uddannelsesforpligtigelser overfor yngre læger
bør være på et nutidigt teknologisk stade og have en personalenormering, der giver mulighed for nødvendig undervisning og forskning. Etableringen af uddannelsesblokstillinger har nødvendiggjort en koordinering af uddannelsen på de i blokstillingerne involverede afdelinger så der sikres optimal speciallægeuddannelse, hvilket formentlig kan bedres ved etablering af funktionsbærende enheder. Sådanne vil formentlig også være befordrende for den nødvendige kontinuerlige formaliseret efteruddannelse af speciallæger, der er af stor betydning for at bevare/højne det diagnostiske niveau og sikre en ensartet høj kvalitet af dette. Forskning og udvikling er bydende nødvendigt og bør koordineres indenfor samt mellem funktionsbærende enheder.
Teknisk kvalitetskontrol, der er en nødvendighed indenfor radiologien, er en veletableret funktion, som vil kunne styrkes. Medicinsk teknologivurdering, der må betragtes som en integreret del af radiologien, hvor der løbende tages stilling til værdien af nye undersøgelsesprocedurer og -teknikker bør etableres i alle enheder.
Styring vedr. radiologiske undersøgelser er meget vanskeligt. Der har gennem mange år været stigende efterspørgsel og forbrug. For at undgå et unødvendigt overforbrug er det påkrævet at udarbejde referenceprogrammer vedr. undersøgelser og terapeutiske procedurer mhp. fastlæggelse af indikationsniveauer, der vil kunne være definitive, hvis de effektueres indenfor en funktionsbærende enhed.
Radiologiske funktioner på højt specialiseret niveau
Er aktuelt placeret på 8 radiologiske afdelinger ( Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Kommunehospital (afd. R og afd. P), Skejby Sygehus, Odense Universitetshospital, Ålborg Sygehus), der varetager lands- og landsdelsfunktioner såsom renal angioplastik, superselektiv angiografi og embolisationsbehandling af store arteriovenøse malformationer, fistler og angiomatøse tumorer i lunger, abdomen og ekstremiteter, coronarangiografi, PTCA, katerisation mhp. opsamling af blodprøver til lokalisationsdiagnostik ved endokrine tumorer, selektiv spinal angiografi samt superselektiv angiografi og embolisationsbehandling i carotis eksterna-gebetet, angioplastik på supraaortale arterier, superselektiv angiografi og embolisationsbehandling af intracerebrale fistler, arteriovenøse malformationer og aneurismer, specielle MR-undersøgelser og gastrointestinal motilitet. For at sikre et tilstrækkeligt patientgrundlag så alle involverede radiologer får tilstrækkelig rutine bør ændring vedrørende placering af disse undersøgelser/procedurer forudgås af en analyse vedrørende patientgrundlaget.
ORIENTERING OM RØNTGENSAMLINGEN OG DENS STØTTEFORENING NR.2, NOVEMBER 1997
Sket i Røntgensamlingen siden sidst
- Medicinsk Historisk Museum har deponeret et af Røntgensamlingens gamle ionrør, et A.E.G. rør fra 1897, på den medicin-historiske samling ved Sønderborg Sygehus. En skitse af røret ses ovenfor. En konkav katode havde øget ionrørets effekt. Under afleveringen den 10. juni i år viste Andreas Johannsen fra røntgenafdelingen rundt på den imponerende udstilling. Jeg kan anbefale andre at aftale et besøg.
- Røntgensamlingens permanente udstilling på Medicinsk Historisk Museum er omfattende, og udgør alligevel kun en lille del af den rige samling.
Museets opmagasinerede samling af gammelt røntgenudstyr fylder et betydeligt gulvareal. Opmagasineringen skete tidligere i flere lagre rundt om i byen. I løbet af sommeren er disse lagre blevet samlet på ét sted i velegnede rum på det nedlagte Skt. Josephs Hospital på Kapelvej i København.
- Under oprydning i forbindelse med flytningen er der sket en nyregistrering af genstandene og konsulenterne har gjort sig fortrolige med samlingens indhold.
- I et enkelt tilfælde blev et af de genfundne apparater taget hjem til Røntgensamlingens kælderrum under Museet til nærmere udforskning og restaurering. Det vil blive vist på den videnskabelige udstilling ved den 53. Nordiske Radiologkongres på Panum Instituttet i København, 2.- 5. juni 1998. Kongresdeltagerne vil dér få demonstreret aksial transversal helkropstomografi, således som den blev udført 25 år før CT.
- Ved et aftenmøde den 1. oktober havde Røntgensamlingen besøg af FYR. I auditoriet underviste Karen-Lisbeth Dirksen i knogleprojektionering, hvorefter Ole Munck og Johannes Præstholm viste rundt på Museets permanente radiologiudstilling.
Johannes Præstholm.
Kongemord?
Begyndelsen af 1700-tallet var en voldsom tid for Sverige. Store nordiske Krig begyndte med, at den 18-årige Karl XII i 1700 ret-tede en lynoffensiv mod Danmark ved at landsætte en hær ved Humlebæk. Danmark kapitulerede skyndsomst. For Kong Karl var dette kun begyndelsen på et felttog, der skulle fortsætte syd- og østpå mod Sveriges andre fjender Rusland og Polen. I 1700 vandt Karl over russerne anført af Peter I i slaget ved Narva i Estland. Felttoget i Polen 1702-1706 sluttede med svensk sejr. I 1708 rykkede svenskerne ind i Rusland. Karl XII's russiske felttog sluttede med et knusende nederlag til svenskerne ved Poltava i Ukraine i 1709. Nu flygtede Karl til Tyrkiet, hvor han uden resultat forsøgte at få tyrkerne til at angribe Rusland. Først i 1715 vendte han tilbage til Sverige. På et felttog til Norge blev Karl XII dræbt af en kugle i en skyttegrav ved belejring af fæstningen Fredriksten ved Fredrikshald den 30. november 1718.
Blev kongen dræbt af en kugle fra fæstningen eller blev han dræbt af en snigmorder? Dette spørgsmål har været et af de mest omdiskuterede i Sveriges historie, sidst i Rolf Uppströms bog "Mysteriet om Karl XII's død" fra 1993. Karls lig er blevet undersøgt i 1746, 1799, 1859 og 1917. Ved den sidste fandtes store defekter i kraniet både på venstre og højre side. Af undersøgelsen fremgik, at kuglen var gået ind i venstre side og ud på højre samt at det har drejet sig om en rundkugle med en diameter på 18-20 mm, et specialprojektil afskudt med musket. Man har fundet et sådant projektil, men det kan ikke bevises, at det var dødskuglen.
I Medicinsk-historisk Museums Røntgensamling har der i en årrække hængt det viste røntgenfoto af Karl XII's kranium taget i tilslutning til 1917-undersøgelsen. Billedet blev taget af den svenske radiolog Dag Carlsten, som var chef for røntgenafdelingen i Malmö. Billedet viser store knogledefekter ved ind- og udgangsstederne for kuglen i henholdsvis venstre og højre tindingeregion samt store revner i kraniet svarende til pande- og isseregion. Der fremkom således nye detailler.
Baggrunden for mistanken om et mord var kampen om tronfølgen efter den ugifte Karl XII. Umiddelbart efter kongens død traf arveprins Fredrik af Hessen og hans hustru Ulrika Eleonora, Karl XII's søster, en række foranstaltninger så hurtigt, at alt tyder på, at kongens død var ventet. Ulrikka Eleonora valgtes til Sveriges dronning og året efter, 1720, valgtes arveprinsen til konge: Fredrik I.
Alt i alt er der stærke indicier for, at kongen blev myrdet.
Ole MunckMuseet har åbent onsdag, torsdag, fredag og søndag kl. 11.00 og 13.00 med omvisning. Tel. 35 32 38 00 - Fax. 35 32 38 16.
Indsamling Gamle Fotografier
Foreningen støtter røntgensamlingen.Men hvor meget mere ville denne ikke være værd, hvis den kunne vises sammen med de sikkert utallige fortællende fotos som i årenes løb er optaget rundt omkring på Danske Røntgenafdelinger !!!!—og det er ikke røntgenfotos vi tænker på !!!!
Vinteren er ved at være over os,---og vi har en forhåbning om at rigtig mange af vore medlemmer - og ikke medlemmer - vil tilbringe et par lange hyggelige aftener med at finde sådanne billeder frem fra gemte og glemte albums, skuffer o.s.v. og udstyre disse fotos med forklarende text vedr. personers navne og specielle begivenheder som er foreviget.Vi modtager naturligvis gerne billeder af apparatur i forskellige sammenhænge, og kendes fabrikatet på det afbildede apparatur vil oplysninger herom være særdeles velkomne også.
Vi kan forestille os at man måske ikke var så begejstret for at aflevere originale billeder til samlingen.Vi modtager derfor også gerne gode affotograferede kopier.
Foreningen mener at opgaven er så væsentlig at vi vil tildele indsenderen af de mest spændende fotos nogle flasker rødvin af en årgang, som vi forestiller os er betydeligt yngre end de indsendte billeder, - ligesom resultatet af indsamlingen vil blive publiceret i disse spalter.
Materiale bedes fremsendt til Foreningen Røntgensamlingens Venner :
Att: Johannes Præstholm, Medicinsk Historisk Museum, Bredgade 62, DK – 1260 København K.
Elisabeth Buus Lund,November
BESÆTTELSE AF UNDERVISNINGSSTILLINGER PR. 1/3-98.
REGION ØST:
Blok nr. 1: Bispebjerg, Rigshospitalet, Frederiksberg:
Beth Härstedt Olsen
Blok nr. 2: Hvidovre, Rigshospitalet, Slagelse.
Bo Nyhuus
Blok nr. 3: Næstved, Herlev, Glostrup:
Ane Sterup Prip
Blok nr. 4: Køge, Herlev, Glostrup, Roskilde:
Inge Bjørnskov
REGION SYD:
Blok nr. 5: Middelfart, Odense:
Maj-Britt Byrckel
Blok nr. 6: Esbjerg, Odense:
Niels Bach
REGION NORD:
Blok nr. 7: Grenå, Århus Kommune, Skejby.
Liselotte Ibsen
Blok nr. 8: Herning, Århus Kommune, Århus Amt, Skejby.
Inge Helene Rafn-Christensen
Vedrørende billedtransmission/kommunikation og teleradiologi.
Der er i efterforløbet af mødet vedrørende billedtransmission/kommunikation og teleradiologi 9. maj 1997 i Hirtshals nedsat en arbejdsgruppe til udarbejdelse af forslag vedrørende faglige og organisatoriske ændringer i forbindelse med evt. etablering af billedtransmission/kommunikation og teleradiologi. Arbejdsgruppen har bestået af følgende: Anne Grethe Jurik (formand, Dansk Radiologisk Selskab), Finn Lindhardt (Viborg ), Nikolaj Borg Mogensen (Hvidovre), Jørgen Nepper-Rasmussen (Odense), Peter Boris (Frederikshavn), Michael Trier Aagaard (Tarm), Henrik Livbjerg Hansen (Skive), Merete Friis (Glostrup), Lea Grønbæk (formand for Radiografforeningen).
Arbejdsgruppen afholdt møde d. 14.10.97 kun med afbud fra Jørgen Nepper-Rasmussen.
Da mulighederne og dermed også konsekvenserne ved etablering af billedtransmission vil afhænge af på hvilket niveau dette etableres diskuteres de 3 umiddelbart mulige niveauer separat.
1. Etablering af billedtransmission mellem sygehusene i et amt
Det kan f.eks. dreje sig om transmission fra 4-delte sygehuse til centralsygehuse eller fra centralsygehuse til universitetssygehuse.
Fordelene ved etablering af billedtransmission på dette niveau kan opsummeres som følger:
Fuld udnyttelse af den lægelige ekspertise i amtet
Bedre udnyttelse af undersøgelseskapaciteten i amtet ved evt. flytning af undersøgelser fra et sygehus til et andet, uden at det nødvendiggør flytning af de undersøgelsesevaluerende læger
Mulighed for at flest mulige undersøgelser bevares på det lokale sygehus, selv om de evt. analyseres på større sygehus. Dette kan evt. medføre, at patienten forbliver på det mindre sygehus mhp. behandling her, hvilket vil være i overensstemmelse med ideerne omkring patientfokuserede sygehuse
Der vil være mulighed for etablering af online billedadgang på alle sygehuse inden for en amtsgrænse, således at dobbeltundersøgelser kan undgås
Mulighed for hurtigere diagnostisk udredning
Billederne vil altid være tilgængelige, såvel på et lokalt sygehus som på et evt. større sygehus, hvortil patienten måske overflyttes.
Mulighed for dobbelt lægelig vurdering af undersøgelser med henblik på overflytning af patienter fra mindre til større sygehuse
Besparelse vedrørende transport, hvis specialistvurdering overflødiggør en overflytning af patienten.
Der findes ingen ulemper ved etablering af billedtransmission mellem sygehusene i et amt, hvis det ikke medfører ændring af den lægelige bemanding på sygehusene og der etableres højhastighedstransmission, så der ikke bliver urimelig ventetid på billedtransmission.
I tilfælde af, at en etablering af billedtransmission forbindes med nednormering på mindre sygehuse i form af nedlæggelse af radiologisk lægevagtberedskab og evt. reduktion af bemanding i dagarbejdstiden, vil der være følgende ulemper:
Mulighed for brist vedrørende kvalitetssikring på de mindre sygehuse, f.eks. vedrørende teknisk billedkvalitet. For at opretholde en god diagnostisk kvalitet med anvendelse af mindst mulig røntgendosis til patienten, er det nødvendigt, at der er radiologisk supervision af det radiografiske arbejde.
Visse radiologiske undersøgelser kan ikke udføres på de mindre sygehuse uden fysisk tilstedeværelse af radiolog, hvis det skal gøres på et lægefagligt forsvarligt niveau. Dette gælder bl.a. ultralydsskanning, tarmkontrastundersøgelse, urografi og MCU, angiografier og invasive/interventionelle procedurer. Hertil kommer, at mange undersøgelser kræver radiologisk vurdering i form af supplerende gennemlysning ved tvivlsomme fund på almindelige røntgenoptagelser, hvilket kan reducere specialundersøgelser såsom CT- og MR-skanning.
Evt. flytning af patienter/radiologer. Hvis man på grund af manglende lægebemanding i dagtid/vagt ikke er i stand til at udføre de nødvendige diagnostiske undersøgelser på det sygehus, hvor patienter er, må patienten overflyttes til et andet sygehus / alternativt må radiologen komme til "patientens sygehus".
Evt. øget radiologisk vagtbelastning. En del undersøgelser, der udføres i vagterne, vil kunne danne basis for yderligere diagnostik efter billedtransmission, f.eks. thoraxundersøgelser, skelet- og kranie/ansigtsundersøgelser, oversigt over nyrer/urinveje, oversigt over abdomen samt CT- og MR-skanning. Bortset fra CT- og MR-skanning er det dog ofte kutyme på mindre sygehuse, at de vagthavende klinikere selv ser på ovennævnte konventionelle røntgenbilleder efterfulgt af konference med radiologer den efterfølgende dag. Mulighed for radiologisk assistance døgnet rundt vil derfor formentlig give øget radiologisk vagtbelastning.
En evt. nedlæggelse af radiologisk bemanding i forbindelse med etablering af billedtransmission bør i høj grad afhænge af hospitalernes kliniske funktioner. Hvis der er akut modtagefunktion, f.eks. af apopleksi og multitraumatiserede patienter, er det nødvendigt at have akut radiologisk beredskab. En evt. omlægning af den radiologiske bemanding vil følgelig kræve, at der også omorganiseres vedrørende de kliniske funktioner, hvis den radiologiske diagnostik skal foregå på et lægefagligt forsvarligt niveau.
2. Billedtransmission til lands/landsdelssygehuse såvel inden- som udenamts.
Fordelene ved etablering af billedtransmission på dette niveau kan v:
Bedre samarbejde omkring lands- og landsdelsfunktionspatienter i form af
a) Billederne tilgængelige på såvel lokalt sygehus som på lands- og landsdelssygehuset
b) Mulighed for umiddelbart radiologisk ekspertvurdering ved lands-/landsdelssygehusene
c) Hurtigere og mere sikker kommunikation mellem patientens lokale sygehus og lands-/landsdelssygehuset
d) Mulighed for at udføre standardiserede kontrolundersøgelser på det lokale sygehus med efterfølgende transmission til lands-/landsdelssygehuset.
Mulighed for at radiologerne kan udfærdige beskrivelser af undersøgelser, selv om patienten er overflyttet "med billeder" til landsdelssygehus, idet de digitale billeder forbliver tilgængelige.
Ulemper
Øget arbejdspres på lands-/landsdelssygehusene, formentlig med en nødvendig oprustning af vagtberedskabet
De billeddiagnostiske undersøgelser kan måske lettere shuntes uden om de radiologiske afdelinger, f.eks. hvis der etableres direkte billedtransmission til neurokirurgiske afdelinger.
3. Billedtransmission fra sygehuset til den vagthavende læges hjem.
Kan have følgende fordele:
Mindre belastende vagter, således at bagvagterene evt. kan forblive hjemme og lave second opinion vurdering af undersøgelserne.
Kørselsbesparelse
Mulighed for distancearbejde (flytning af arbejde fra hospital til hjem).
Ulemper:
Mangel på patientkontakt, der anses vigtig for et godt radiologisk arbejde
Problemstillinger kan nemmere blive bagatelliseret, hvis lægen er på afstand, hvilket vil medføre kvalitetsforringelse
Mulighed for manglende kliniske oplysninger, hvis radiologen ikke fysisk er til stede og diskuterer problemstillingen med klinikerne
Konklusion:
Etablering af billedtransmission/kommunikation mellem sygehusene i et amt samt mellem lokale sygehuse og lands-/landsdelssygehusene indebærer et kvalitetsløft med mulighed for bedre patientservice bl.a. med patientfokuserede arbejdsgange. Det ideelle vil være at etablere kommunikationen udelukkende med dette formål. Bliver der et politisk krav om besparelser, bør det analyseres om det er muligt at flytte radiologiske funktioner, således at simplere undersøgelser udføres på mindre sygehuse som aflastning for det ekstra arbejde større sygehuse får ved at skulle evaluere transmitterede billeder.
Hvad angår etablering af billedtransmission fra hospital til vagthavende læge indebærer det ikke umiddelbart diagnostiske og patientservicemæssige fordele, men kun organisatoriske/økonomiske fordele. Det kan derfor ikke lægefagligt tilrådes.
Anne Grethe Jurik
PROGNOSTISK BETYDNING AF PRÆVERTEBRALE BLØDDELSFORANDRINGER VED TRAUMA AF COLUMNA CERVICALIS
Said H.Mohammed & Youssef M. Sheta, Røntgenafdeling, Grenaa Central Sygehus, 8500 Grenaa
Der ses ofte prævertebrale bløddelshævelse ved trauma af columna cervicalis.Hævelsen skyldes hovedsageligt hæmatoma, som opstår i forbindelse med fraktur og luxationer i anterior-søjlen af columna cervicalis med skade på blodkarrene, pharynx , oesophagus og anteriore longitudinal ligament. Der hersker uenighed om den kliniske betydning af denne bløddelshævelse.
Formålet med dette prospektive studie var at undersøge den prognostiske betydning af disse bløddelshævelser ved traume af columna cervicalis.
Metoder og Patienter: Studiet er baseret på 113 patienter ( gennemsnitsalder 35 år), set over en 1-års periode. Vi har målt den korteste afstand mellem corpora vertebralia og posteriore væg af pharynx og trachea. Der var 61 patienter med traume af columna cervicalis. Resten blev undersøgt på andre indikationer , og dannede kontrolgruppe som basis for normal værdi af den prævertebrale bløddelsbredde. Ingen af patienterne var intuberede.Patienter med store anteriore osteofyter var ekskluderet fra studiet. Vi målte kun bløddelsbredde ved første undersøgelse af columna cervicalis i studieperioden.Bløddelsbredden blev analyseret i relation til niveau, mekanisme og type af skade samt neurologisk status lige efter traumet og efter afslutet behandling.
Resultat og Konklusion:Der var signifikant korrelation mellem bredden af prævertebrale bløddele på laterale optagelser af columna cervicalis og sværhedsgraden af neurologiske udfald både lige efter traume og afslutet behandling, specielt ved fraktur med dislokation og skade på flere niveauer. Der fandtes bløddelshævelse hos samtlige patienter, hvor fraktur i columna cervicalis var overset ved først undersøgelse.
Lateral optagelse af høj kvalitet af samtlige vertebrae i columna cervicalis skal tilstræbes rutinemæssigt og prævertebral bløddelsbredde skal altid være en del af analyse af røntgenbilleder af columna cervicalis.
Prævertebrale bløddelshævelse er et alarmsignal for signifikant skade og indikation for yderligere røntgenundersøgelse af columna cervicalis , hvis niveau og type af skade ikke er helt afklaret på de første røntgenbilleder efter traumet.
Andelen af ultralydundersøgelser, der suppleres med farve-Doppler på et mindre sygehus.
Michael Trier Aagaard, Røntgenafdelingen. Tarm Sygehus.
Formål :At undersøge andelen af ultralydundersøgelser, der suppleres med farve-Doppler på et mindre sygehus.
Design, materiale og regi: Prospektiv dataindsamling vedrørende 100 konsekutive patienter, der blev ultralydskannet på Tarm Sygehus, røntgenafdeling i 5 uger perioden 27/1 - 7/3 1997.
Vigtigste variabler: Hvor mange suppleredes med farve- Dopplerundersøgelse.
Hvilken region farve-Dopplerundersøgtes. Hvad var problemstillingen/diagnosen af farve-Dopplerundersøgelserne.
Resultater: 20 af de 100 konsekutive ultralydundersøgelser suppleredes med farve-Dopplerundersøgelse = 1/5 . Fordelt på regionerne: Hals 10%, øvre abdomen 15%, nedre abdomen 35%, overekstremiteter 5%, underekstremiteter 35%.
(Ekstrapoleret til årsbasis, 1/5 af 1100, svarende det til, der på Tarm Sygehus årligt udføres ca. 250 farve-Dopplerundersøgelser).
Udbyttet af at supplementet med farve-Dopplerundersøgelse medførte i alle tilfælde bedre afklaring af problemstillingerne og en mere eksakt diagnose.
Konklusion: Som supplement til ultralydundersøgelsen er farve-Dopplerundersøgelsen et godt redskab, også på et mindre sygehus, til hjælp til at stille en mere eksakt diagnose.
Undersøgelsen forudsætter uddannelse og træning af radiologen samt godt apparatur for at opnå dette.
Lignende undersøgelser foreligger ikke, ej heller på større afdelinger, mig bekendt i verden, hvilket kunne ønskes.
Kvalitetsudvikling af henvisningsproceduren til undersøgelse på røntgenafdelingen.
En kvalitetsudvikling der sker på røntgenafdelingen på Tarm Sygehus.
Michael Trier Aagaard.
Røntgenafdelingen. Tarm Sygehus.
Kvalitetsudviklingen har til formål at sikre:
Patienterne der trænger mest undersøges først.
Patienterne får hurtigt besked om tidspunktet for undersøgelsen og skriftligt informationsmateriale om undersøgelsen mm.
Der er indbygget løbende kontrol af visitationssystemet.
Der er indbygget information om, hvor systemet kan forbedres.
Der er indbygget, at forbedringer bliver udført i praksis.
Design, materiale og regi: Alle ikke akutte henvisninger påføres ved modtagelsen ventegruppe(I, II, III) om undersøgelsen skal udføres inden 1 -eller 2 uger eller ved lejlighed.
Vigtigste variabler: Hver eneste gang en undersøgelse udføres, sammenlignes resultatet af undersøgelsen med ventegruppen. Ved mere end én ventegruppes diskrepans bemærkes det.
Resultater: Oftest venter de patienter kortest der trænger mest. Når der er diskrepans, skyldes det oftest for få oplysninger på henvisningen. Eller andre end rent sygdomsbaserede motiver fra den henvisende læge, patienten eller de pårørende. Disse ting behandles løbende via månedlige møder med de henvisende læger. Disse kender til -og er indforstået med kvalitetsudviklingssystemet, og hjælper med forberdringerne i praksis.
Konklusion: Kvalitetsudvikling, der medfører god kvalitet af henvisningsproceduren til undersøgelse, der er implementeret i vores afdeling.
MR-scanning ved carpaltunnelsyndrom
Lene Bak, Søren Bak, Peter Gaster, Finn Mathiesen, Karsten Ellemann, Kjell Bertheussen, Ib Zeeberg, røntgenafd., neurologisk afd og ortopædkirurgisk afd., Vejle Sygehus
Symptomerne ved carpaltunnelsyndrom (CTS) er forårsaget af påvirkning af n.medianus under ligamentum carpi transversum. Typiske symptomer er smerter, paræstesier og kraftnedsættelse lokaliseret til n. medianus innervationsområde.
Diagnosen CTS stilles traditionelt udfra anamnese, kliniske tegn til affektion af n. medianus ved håndled samt elektroneurografisk undersøgelse (ENG).
Formålet med denne undersøgelse var at vurdere, om der var sammenhæng mellem specifikke forandringer ved MR af canalis carpi og elektrofysiologiske forandringer ved CTS.
Prospektivt blev 20 patienter med symptomer på CTS undersøgt med ENG af n. medianus og MR-scanning af begge håndled.
MR-scanningerne er udført på en 1.5 Tesla Philips ACS-NT MR-scanner. Begge håndled blev scannet transverselt fra metacarpalknoglernes diafyse til distale radius, henholdsvis en T1 vægtet spin echo sekvens og en gradient echo volumensekvens.
Specifikke mål i canalis carpi blev foretaget på en EasyVision arbejdsstation.
ENG tydede på CTS i 18 håndled. Disse blev sammenlignet med de resterende 22 elektrofysiologisk normale håndled. Der var ingen forskel mellem de to grupper m.h.t. swelling ratio, flattening ratio, palmar bowing ratio og carpus/tunnel index.
Konklusion: Der var ingen sammenhæng mellem specifikke MR-parametre og symptomer / elektrofysiologiske fund ved CTS.
SIPAP- Ny MR-klassifikation af hypofyseadenomer.
A. L. Edal, K. Skjødt, H.J. Nepper-Rasmussen.
MR skanning er i dag den foretrukne undersøgelsesmetode til diagnosticering af hypofyseadenomer og den eneste brugbare modalitet til klassificering og til at give neurokirurgerne den bedste præoperative information.
Gennem længere tid har der blandt skandinaviske neurokirurger og neuroradiologer eksisteret et fælles ønske om udarbejdelse af en MR-klassifikation af hypofyseadenomer.
Den nye MR-klassifikation, SIPAP-klassifikationen, er en kombination af Hardy-Wilson og Knops-Steiner Klassifikation og baseres på koronal og saggital MR skanning. Det 6-cifret nummeringssystem tilgodeser tumorudbredelsen i alle jukstasellære retninger. Heraf navnet SIPAP, som er forkortelsen for Superior, Inferior, Parasellær, Anterior og Posterior udbredelse.
Herudover vurderes adenomets volumen ved måling af dets højde, længde og bredde, idet tumorvækst kan forekomme uden ændring af graderingen i SIPAP-klassifikationen.
SIPAP-klassifikationen er nyligt blevet anerkendt som den fælles skandinaviske MR-klassifikation kombineret med måling af adenomets størrelse ( 3rd Skandinavian Symposium on Pituiary adenomas, sept 17-19, 1997).
Året legater blev som vanligt overrakt ved årets festmiddag i forbindelse med novembermødet. Stedet var i år hotel La Tour i Århus. Det var som sædvanligt meget vellykket og vi vil endnu engang takke arrangørerne ved Neuroradiologisk afdeling, Århus Kommunehospital.
Følgende fik tildelt legater:
Agfa-Gevaert Legatet: Shirine Khatar
Mosekilde legatet: Karin Aksglæde
P.f. Medical legatet: Ole Schifter Rasmussen
Bent Madsens legat: Steen Bo Wieslander
Astra-Tech legatet: Erik Lundorf
Nycomed legatet: Karen Lisbeth Dirksen
BESTYRELSEN SIGER ENDNU ENGANG til legatgiverne og tillykke til legatmodtagerne.